Ørkild voldsted

Fordelt over det meste af Fyn findes mere end fyrre fredede voldsteder og middelalderlige slotsanlæg. Hertil kommer omkring halvtreds borgbanker og volde, der er overpløjede og sløjfede. Ofte kun kendte af navn og arkæologiske fund, der bekræfter deres placering.

Det største bevarede voldstedsanlæg i det fynske er Ørkild i Svendborg. Det gemmer på levn fra en af Danmarks store, middelalderlige kongsborge. Anlægget består af en hovedbanke på 4000 kvadratmeter, hvor hovedborgens bygninger har ligget, omgivet af mur med tårne, port og vindebro.

Voldstedet ligger på en bakketunge, der nordfra skyder sig ud mod Svendborgsund og er beskyttet af vådområder og vandløb i øst og vest – Trappebækken og Kobberbækken. Med til borgen hørte fire forborge, ligeledes med bygninger, mure og vindebroer. Forborgene, der ligger nord for hovedbanken, er adskildte af af dybe grave, der har skulle holde fjender på afstand. 30.000 kvadratmeter dækker det samlede område.

Som med mange middeladerlige anlæg fortaber Ørkilds konstruktion sig i fortidens mulm. I skriftlige kilder nævnes borgen første gang i 1264 og den skulle være anlagt af kong Valdemar Sejr, men den er formentlig ældre; måske opført i 1100-tallet af kong Valdemar den Store.

Mere end hundrede år med ulovlig handel

Sent i middelaleden afhænder Kronen borgen til bispestolen i Odense. Skiftende biskopper udnyttede stedets strategiske for at deltage i den luktrative Østersøhandel. Under borgens beskyttelse vokser et handelssamfund bestående af omkring 20 købmandsgårde frem. Men da det er købstaden Svendborg, der har handelsprivilegierne, er denne handel ulovlig. Svendborgs borgere klager til kongemagten over den ulovlige handel – i 1413, 1444, 1480 og så sent som i 1521. Til ingen nytte. En julidag i 1534 – under borgerkrigen Grevens Fejde – angriber svendborgenserne borgen med borgmester Hans Skriver i spidsen. Borg og landsby brændes af – og Ørkild bliver efterfølgende brugt som stenbrud til opførelsen af nye bygninger: Et nyt rådhus, godset Bjørnemose og Thurø kirke.

I 1800-tallet kan der stadig ses spor af bygninger og ringmur på Hovedbanken. Anlægget blev udgravet i 1885-87 og herefter delvist rekonstrueret som de ruin- og fundamentrester, man i dag kan se på hovedbanken.

Det spøger og pusler i Ørkild

Fortællinger har i århundreder samlet sig omkring det store voldsted – og Ørkild er ikke et sted svendborgenserne nærmer sig efter mørkets frembrud. Folketroen fortæller både om menneskeofringer og lindorme, det skulle ifølge de lokale sagn være her, Skt. Jørgen reddede byen fra en blodtørstig lindorm, der havde lagt sig om borgen. Andre sagn fortæller om spøgelser, vætter og bjergfolk og skjulte skatte i slotsbanken.

I folkemindesamleren Just Mathias Thieles Danske folkesagn, kan man læse om Dørvogteren – genfærdet af en portvagt som blev efterladt, da borgen blev brændt ned. – Da den oprørske almue under Grevens fejde ødelagde Ørkel slot ved at sætte det i brand, reddede biskop Knud Gyldenstjerne sig sammen med sine folk ud af slottet over en kobberbro, hvoraf nu kun navnet er tilbage. Dog brændte en af folkene inde, nemlig Dørvogteren, for da han som den sidste ville forlade borgen, var kobberbroen trukket op, og derved omkom han.

Dørvogterens genfærd viser sig undertiden endnu i ruinerne. I de lange vinternætter, især ved fuldmåne, ses han i fuld rustning ride på en hvid hest over kobberbroen, som da også bliver synlig. I nogen tid rider han omkring på de omliggende marker og søger efter sine våbenbrødre, men derefter rider han langsomt og stille tilbage til slottets ruiner, og i næste øjeblik er både kobberbroen og genfærdet forsvundet.

Samme sted kan man læse om det vanvid, deroute og uheld, der følger, hvis man forstyrrer bjergfolkene i deres sager eller vover at grave efter deres skatte.

Thiele skriver: I den bakke, hvor Ørkel slot i sin tid har ligget, bor der en mængde bjergpuslinger, og her opbevarer de store rigdomme. Engang da en herremand lod sin folk grave på dette sted, stødte arbejderne på en stor kobberport, men da natten kom, dækkede bjergpuslingerne stedet til, og lige så tit man senere søgte efter stedet, lige så tit besnærede troldfolkene arbejderne ved at skabe sig om til harer, som folkene da ikke kunne lade være med at følge efter.

Engang da to mænd kom forbi højen om aftenen, så de kobberporten blive åbnet, og en mand med hvide knapper i kjortlen trådte ud af den. Den ene af de to mænd døde da få dage efter, og siden har ingen vovet at komme der forbi ved nattetid.

Der er adgang til stedet hele året. Offentlige stier på alle sider af voldstedet og let adgang via låger i nord, øst og syd. Dele af anlægget afgræsses i perioder af får, så det er ikke en god idé at medbringe hunde i området, ligesom det ikke kan anbefales at besøge stedet om natten. Så slipper man for at skræmme fårene – og selv blive skræmt ved mødet med gespenster eller de underjordiske.

“Ørkild” (Svendborg kommune)

Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee