For 3500 år siden blev der i løbet af 5-600 år bygget omkring 20.000 gravhøje i Danmark. Størstedelen er med tiden ødelagte, overpløjede og jævnede for at give plads til beboelse og opdyrkeligt landbrugsland, men omkring en tiendedel af højene, mange af dem skamferede efter gravplyndring, findes stadig de steder, hvor de har fået lov til at stå nogenlunde i fred i skovene eller gennem tradition er blevet respekteret på enkelte bønders jorder. Indtil fredningerne ved lov i 1937 var deres eksistens betinget af jordejerens velvilje.
Fordelt i skovene Halling Skov, Stevneskov og Gammel Hestehave findes en stor koncentration af bronzealdergravhøje i Svendborgs østlige udkant. Formentlig den største samling af bevarede gravhøje på Fyn. Gravfeltet, der har fire, på række fritliggende storhøje i Gammel Hestehave som centrum, strækker sig fra den store gravhøj ved Porthuset på Hallindskovvej i nord – til kysten en kilometer længere mod syd, hvor Skårupøre Sund adskiller Fyn fra Thurø.
De fleste af højene findes i skovene, men enkelte er stadig bevaret i den del af gravfeltet, som i dag er præget af moderne bebyggelse. Fx kan en imponerende gravhøj – den 3-4 meter høje Myrehøj – ses i forhaven til Myrehøjvej 27.
Helt naturligt funderer man over, hvordan man mon får en plæneklipper op og ned af en sådan høj. Måske man står på toppen og trækker den baglæns op med et reb? Straks glider tankerne mod oldtiden, for højenes pleje var formentlig også en vigtig sag for oldtidsfolket – slægtens høje skulle plejes og tage sig godt ud for både de lokale og handlende, der kom til området langt fra.
Højen og de døde
Inderst i højen befinder den gravlagte sig. Både mænd, kvinder og børn blev lagt i højen i bulkister. Udhulede egestammer, der blev placeret inderst i højen på et stabiliserende leje af sten. Græstørvene, højen over graven var bygget af, skabte et iltfattigt miljø, hvor forrådnelsesprocessen blev bremset gennem årtusinder. Afhængigt af jordbundforholdene kunne meget af de gravlagte forsvinde mens deres gravgaver ofte var meget velbevarede.
I slutningen af 1800-tallet blev nogle af højene i Halling Skov sløjfede og herfra kunne gravhøjene, på baggrund af oldsager fundet i tomterne, dateres til ældre bronzealder. Samme periode som de kendte storhøje fra Egtved, Skrydstrup og Borum Eshøj.
De døde var begravet i deres fineste tøj. Med dragter og kapper. Kvinderne med fornemme hårnet og mændene med moderigtige huer. En mand havde fået et bronzesværd, en armring, en ragekniv og et dragtspænde med i gravkisten. En anden mand fik kun en bronzedolk med. Begge våben var statussymboler. Men med forskellige grader af status. En kvinde havde fået en armring og en tenvægt med i graven.
Højene varierer i højden. Af de 23 bevarede høje i Gammel Hestehave, Stevneskoven og Halling Skov er nogle af dem blot små buede højninger i skovbunden, mens flere af de største ligger prægtigt og vidner om fordums storhed og magt. Der tegner sig et tydeligt billede af hierarki, magt og status, hvor de store centrale høje har været centrum i gravfeltet. Der er ingen tvivl om, at højene tilhørte eliten. Det er bronzealderfyrsternes dødelandskab vi ser omkring os.
På de store høje har der oprindeligt også være randsten, altså en kant af store kampesten rundt om højen, men som ved så mange andre fortidsminder er disse blev plyndret gennem årene, når man skulle lave ledsten, husfundamenter og andre byggerier.
Højene blev placeret højt i landskabet så de de var tydelige fra lang afstand. De lå gerne i vifteform og bredte sig langs bakkekamme, vejforløb og andre steder med færdsel. Højene skulle ses. Et godt eksempel er storhøjene Galgebakke og Hashøj ved Slagelse. De kan tydeligt ses, når man passerer Storebæltsbroen. På samme måde har højlandskabet i skovene her været synlige viden om uanset om man kom med til stedet med båd eller via de landlige handels- og transportruter.
Højenes landskab hørte dog ikke kun til slægten og de døde i højen. De var et helligt sted, hvor oldtidsfolket var i kontakt med solen og guddommene, der sikrede frugtbarhed, trivsel, handelslykke og krigslykke. De kræfter, der stod over mennesket blev hyldet under fester med dans, ofre, sang og musik. Tonerne kom fra lurerne. Et ceremonielt instrument med rungende, mørke toner.
Stenalderens spor
Området havde også en tiltrækning på oldtidsfolk, der kom bronzealderbopladsernes mennesker. Jorden var god og adgang til skov og fiskeri var let. Arkæologer vurderer, at områdets første bopladser anlægges ved kystlinjen for omkring 5000 år siden. I slutningen af stenalderen flytter bopladserne længere ind i landet. Et af gravminderne fra den tid kan ses ved en af højene midt i Gammel Hestehave, en hellekiste fra slutningen af stenalderen.
Hellekisten, der er bygget af flade opretstående, flade sten er anlagt omkring 1900 f.Kr. Den blev fundet og undersøgt i 1934 – og var den gang dækket af en lav høj. I den åbne – stenene, der havde dækket hellekisten var væk – men velbevarede grav fandt arkæologerne resterne af fire skeletter. Resterne af de to tidligst gravlagte var ‘samlet sammen’ og placeret bagerst i kisten, der med en række sten var opdelt i to ‘rum’. De seneste begravelser var placeret i hver deres ‘rum’ med hovederne modsat hinanden. Den ene havde fået fint forarbejdede flintdolke med i graven.
Gode adgangsforhold
Hele området omkring gravhøjene gennemskæres af stier, så der er let adgang til området, som kan besøges hele året. Parkering ved Efterskolen eller ved skovparkeringspladsen i rundkørslen sydvestligt for gravhøjene. Det anbefales, at man bruger lidt tid på at besøge, de to skålgrubesten, bl.a. Æbleskivestenen, der ligger tæt ved rundkørslen, samt udkantshøjene Myrehøj og den smukke høj ved Porthuset, der i sig selv er en spændende fredet lokalitet. Alle kan let nås til fods.
“Gammel Hestehave” Svendborg kommune. Fredningsnummer: 411710.
https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/9109/
Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee
Fynskefortidsminder.dk 