I udkanten af den fynske by Gudbjerg findes en lille lund, der rummer monumenter og minder fra mere end 5000 år. Ældst er områdets langdysser, der hører til blandt Fyns længste, og af nyere dato er en række sten i mindelunden, der giver et indtryk af en samlingsplads af samme karakter som Glavendruplunden på Nordfyn.
Lad os holde blikket på de ældste af monumenterne, bondestenalderens langdysser. Trods forsøg på fredning iværksat af den oldtidsinteresserede godsejer N.F. Sehested på Broholm blev der i mange år hugget, kløvet og fjernet sten fra lundens fire langdysser. Først i 1872 – efter syv års kamp for fredningen – blev dysserne fredlyste. Og selv efter fredningen blev der kløvet og hentet sten, for ingen var enige om, hvad en fredning betød i praksis.
Et sagn om Gudbjergs dysser fortæller at da man ville bygge Gudbjerg kirke, der på bakken, hvor langdysserne ligger, kom egnens trolde om natten og væltede, hvad man havde bygget. De fortvivlede beboere gik derfor til en klog kone, der fortalte, at man skulle slippe en hvid due løs og der hvor den landede skulle man bygge kirken. Duen landede i lavningen, hvor kirken blev opført og ligger den dag i dag… og der blev ikke væltet flere sten under byggeriet. De kristne fik deres gudehus og troldene, ja de har såmænd stadig deres dysser.
Eller i hvert fald det, der er tilbage af dem. Gennem 1800-tallet var der blevet sprængt flere hundrede læs sten fra dysserne. Stenene skulle bruges til at genopbygge den nedbrændte præstegård. En næsten symbolsk måde at lade kristendommen besejre hedenskaben, skriver Henrik Thrane i “Gudbjerglund”, Fyns Stiftsmuseums lille, men informationsrige arkæologiske vejviser om stedet.
Fire langdysser i forskellige grader af forfald
Den længste af stedets dysser er den sydøstlige – Fyns næstlængste – der desværre er så ødelagt af udjævning og stenplyndring, at den nærmest er usynlig i landskabet. Kun tretten sten er tilbage. Godt gemte i terrænet, der bærer tydelig spor af ødelæggelse og stenplyndring: Sten og jord blev fjernet i 1865 for at give byggematerialer til etablering af landevejen. Sehested udgravede dele af dyssen i 1876. Her fandt han urner fra en jernaldergravplads med rige fund lagt i urnerne med de dødes brændte rester.
Den bedst bevarede af de fire langdysserne findes midt i lunden – tæt ved mindelundens historiske sten. Langdyssen måler 19 meter, men har to bevarede kamre. Oprindeligt tre. Kun få randsten af beskeden størrelse er bevarede. Kamrene blev restaureret i 1930, hvor man fandt sandstensfliser fra tørmuren i det ene kammer. Fliserne blev brugt til at tætne og beskytte kammeret mod indskridende højfylde.
Den nordøstlige langdysse med en del bevarede, væltede randsten er 106 meter. I øst står og ligger 54 randsten, 37 i vest og et par i gavlenderne. Omkring 20 meter fra sydenden findes resterne af et gravkammer bygget modsat dyssens længderetning. Med sin lave, jævne jordhøjning og forholdsvis mange bevare randsten
En sidste, svært erkendtlig, dysse – længde 41 meter – løber parallelt med den nordøstlige. Der er kun bevaret fem sten fra denne – i 1872 var der 17 – og der er ingen spor efter et kammer.
Fredningen af langdysserne
Trods ildsjælen Sehesteds ihærdige indsats var fredningen af Gudbjergs stendysser en langsommelig proces. “Skånselsløst blev dysserne angrebet fire gange over en snes år” skrev Sehested i 1878 – og allerede fra 1800-talles begyndelse var der i stort omfang sprængt og ryddet sted fra stedet.
I juni 1865 gjorde Sehested opmærksom på at stedet burde fredes og beskyttes. Dysserne lå på præstegårdsjorden – og tilhørte dermed Staten – så Sehested fik præsten i Gudbjerg til at skrive til “Direktionen for de antiquariske Mindemærkes Bevarelse” at kirken ikke havde nogle indvendinger i forbindelse med en fredlysning. Direktionen adviserede amtet i Nyborg, men i 1869 skrev Sehested igen. Der var ingenting sket. Først den 30. maj 1872 kom fredningsdeklarationen og der blev bekostet 25 rigsdaler til udhugning af fem fredningssten, der skulle sikre dysserne mod yderligere overgreb.
Med sine gode parkeringsmuligheder, toiletfaciliteter – i sommerhalvåret – bord- og bænksæt samt rige oldtidskulturarv og nyere kulturhistorie er Gudbjerglund et lidt overset mål for udflugten. Tag termokanden, madpakken og fantasien med – den behøves for at fylde stenrøvernes plyndrehuller i fortidsminderne ud – til Gudbjergs bakke blandt troldesagn, bondestenaldermonumenter og mindesten for nutidens store og små begivenheder.
“Gudbjerglund” Svendborg kommune. Fredningsnummer: 39183. https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/6934/
Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee
Fynskefortidsminder.dk 