Hellekisten fra Tvillingehøj

Arbejdet med broforbindelsen over Lillebælt begyndte i 1926. Etableringen af den nye infrastrukturs store færdselsårer betød væsentlige ændringer i landskabet. Hvor gravemaskinerne åd sig frem gennem Hindsgavls marker viste fortidens spor sig i jorden, så da anlæggelsen af Brovejen i 1930 blev planlagt og vejforløbet gik gennem en klynge fortidsminder, fik Museumsforeningen for Middelfart og Omegn en tilsynsførende, der skulle indberette eventuelle fund til Nationalmuseet, indarbejdet i projektet.

Branddirektør i Middelfart, Chr. Behrendt, går til opgaven med grundighed. Særlig opmærksomhed får lokaliteten Tvillingehøj, der på kortene er markeret som to rundhøje samt en langhøj, og i november 1930 går Behrendt i gang med udgravningen. På det tidspunkt, hvor højene udgraves er de allerede så nedpløjede, at de nærmest fremstår som to sammenbyggede høje.

Uret tikker og gravemaskinen venter utålmodigt. I hælene på Behrendts skovle, pensler og graveskeer står entreprenørens gravemaskiner og et hold af arbejdsmænd, og i sådanne forhold siger det sig selv, at tid er penge.

Anlægsarbejdet standses da Behrendt støder på bronzealdergrave i Tvillingehøj. Fundene registreres og optages mens gravemaskinen æder sig videre gennem højene.

I alt fire dage varer undersøgelsen af fortidsminderne. Tvillingehøj var en del af det højsystem, der strakte sig over Hindsgavl, hvor der den dag i dag kun er få høje tilbage. Blandt de væsentligste er en storhøj i Krybeskov samt to mindre i Øxenrade skov. De er alle et besøg værd, men især i vinterhalvåret tegner de sig markant i skoven.

I den østligste af de to Tvillingehøje – 1,50 meter under den overpløjede højs nuværende top – finder Behrendt et stenlag, et leje, hvorpå, der har været placeret en egekiste. Nu kun synligt som et sort, fedtet lag på stenenes overside. Gravgodset, dateret til ældre bronzealder, består af et bronzesværd, en bronzedolk og et næsten intakt lerkar. Uden om stenlejet finder man en randstenskæde, der har indcirklet højen i gammel tid.

En hellekiste kommer for dagen

Den vestligste af højene indeholdt grave og gravgods fra forskellige kulturer. Højen dækkede over tre gravanlæg, hvoraf de to var stærkt forstyrrede. Bedst bevaret var en hellekiste sat med svære sten – cirka 1,20 m høje og funderet 0,50 meter dybt. Dækstenene manglede bortset fra en større sten over kistens fodende. Gulvlaget, hvorpå der lå et skelet i udstrakt leje med hovedet i vest, bestod af et lag mindre sten. Med sig i graven havde den døde fået en flintdolk, der blev dateret til dolktid eller senneolitikum. Dermed hører hellekisten til blandt ældste kendte fynske hellekister.

Sammenbygget med hellekisten var yderligere en ødelagt hellekiste, indeholdende resterne af fire skeletter. Under udgravningen blev den forsigtigt dateret til den sidste del af stenalderen. Yderligere en grav, indeholdende flintdolke og en benpren, fundet i højen dateres til ældre bronzealder, så der tegner sig et billede af en høj, der har været brugt til gravlæggelser i en lang periode.

Som opfølging på undersøgelsen blev hellekisten fra Tvillingehøj skilt ad og bevaret. Det krævede en flytning af fortidsmindet, der i dag kan ses som en rekonstruktion ved vejforgreningen mellem Hindsgavl Allé og Brovejen. Rekonstruktionen er i øvrigt ikke helt nøjagtig da graven under genopførelsen er blevet forsynet med både dæksten på hele kammeret, og i gavlen, der vender mod vejen har hellekisten fået en åbning.

En tredje høj

Det hører med til historien om Tvillingehøj, at der faktisk var en tredje høj kun 30-40 meter nordvest for Tvillingehøj. Fra denne højtomt kendes flere urnefund i 1940’erne. Alle urnegrave omsluttet af beskyttende stensætninger. I den ene urne fandt man sammen med den dødes brændte rester en ragekniv, en pilespids og en syl. Fundet blev dateret til yngre bronzealder. Og så sent som i midten af 1970’erne dukkede der stadig fund op fra stedet.

Sammenfattet tegner sig et billede af at Tvillingehøj og dens unavngivne nabohøj har været del af Hindsgavlhalvøens rituelle landskab med gravlæggelser og højbyggeri over mange generationer. Helt fra senneolitisk tid til yngre bronzealder, hvor gravritualerne havde udviklet sig fra gravlæggelser i hellekister og egestammekister til urnegrave med de dødes brændte rester.

Andre hellekister i det fynske område

Har man mod på at gå yderligere på opdagelse blandt hellekisterne fra overgangen mellem stenalder og bronzealder er der et par steder, der er oplagte at besøge.

Den smukkest beliggende – og bedst bevarede – af de fynske hellekister er formentlig hellekisten blot 200 meter fra Helnæsbugtens kyst lige syd for Skovhuse på Sydvestfyn. Hellekisten ligger i en lav, beskadiget høj, men fremstår intakt med dæksten over kammeret. Fortidsmindet ligger i dyrket ager, men en hundeluftesti gør over marken, så fortidsmindet kan sagtens besøges i de perioder, hvor marken ikke er opdyrket.

Der er let adgang til to hellekister i Svendborgs omegn. I Folehave skov nordvest for Svendborg findes en velbevaret hellekiste tæt ved skovstien – og i det højrige bronzealderlandskab i Gl. Hestehave øst for Svendborg findes en Hellekiste nær en større bronzealderhøj.

En hellekiste af den i gavlen åbne type findes i en højrest tæt ved vejen lige syd for herregården Juelsberg ved Nyborg. Fortidsmindet mangler dæksten på kammeret, men er derudover velbevaret. Graven blev undersøgt i 1939 og under udgravningen fandt man dolk og pilespidser af flint samt benredskaber og skeletdele fra mindst 19 individer, heraf 8 voksne og 9 børn.

I en smuk rundhøj i Folehave skov nord for Dallund slot ved Søndersø på Nordfyn findes en hellekisten med åben gavl indbygget i østsiden af højen. Skovstierne er godt tilgroede og det kræver lokalkendskab at finde frem til stedet, men der er bestemt tale om et spændende og atypisk fortidsminde i et område, hvor stendysser og jættestuer ellers dominerer.

Hellekisten ved Hindsgavl Allé er ikke den eneste af denne type fortidsminder, der er blevet flyttet. For at undgå ødelæggelse er en hellekiste fundet tæt ved landevejen ved Højmøllegår i Landet sogn på Tåsinge i 1974 blevet flyttet til museumshaven i det smukke Tåsinge Museum i Bregninge.

En fyldestgørende beskrivelse af fundene fra Tvillingehøj findes i ”Historien om Tvillingehøj” fra Fynske Minder 1979-80. Link til pdf i kommentarerne herunder.

“Tvillingehøj hellekiste” Middelfart kommune.

Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee