Overalt på det fortidsminderige Langeland venter oplevelser for den oldtidsinteresserede. Ikke mindst øens mange megalitanlæg er værd at besøge. Faktisk har Langeland en af de største koncentrationer af bevarede monumenter fra yngre stenalder, hvilket vidner om en enorm aktivitet i området for flere årtusinder siden.
Den sydfynske øperles flotteste dysseanlæg må være det store kammer på toppen af Ristinge klint. Kun lidt over 100 meter fra klinten og 32 meter over havets overflade. Stendyssen er sat af usædvanligt høje bæresten og en stor, kuplet dæksten, hvilket giver anlægget en imponerende statur. Det vides ikke om der har været randsten om kammeret og der er ingen spor af højning, så monumentets funktion kan meget vel have været af rituel karakter. Man fornemmer i hvert fald, at dette var et sted med en særlig kraft og betydning.
Stendysserne blev opført i stort antal inden for et et par århundrede for godt og vel 5500 år siden. Det anslås, at der er opført omkring 25.000 dysser i det, der i dag er det danske område, men der kan meget vel have været endnu flere. Man antager, at den yngre stenalders megalitanlæg ikke bare var grave, men også markerede bopladsens landområder, ligesom de havde en kultisk funktion. Bønderne fra den unge landbrugskultur samledes om de store stenmonumenterne og resterne af deres forfædre, hvor der blev ofret og festet for de døde, de levende og de kræfter, der er større end mennesket. Det skulle sikre klanen gode tider.
Dysserne blev et samlingspunkt for kulturen og en væsentlig del af stenalderfolkets åndelige liv. Der er blevet fremført den teori, at visse anlæg ikke var dækket af jord op til toppen af dækstenen – den traditionelle opfattelse inde for arkæologien – men har stået monumentalt i landskabet med blottede, fritstående sten. Et samlingssted på linje med stenkredse og tilsvarende konstruktioner i træ.
Prisbelønnet film om dyssen
I starten af 1970’er besøgte Ebbe Larsen og hans lille filmhold dyssen af utallige omgange. “Den lille film om en langelandsk stendysse betyder meget for mig”, skrev Ebbe til mig for et par år siden, da jeg forsøgte at få gjort hans lille film “Fragmenter” tilgængelig på Youtube. Ophavsretten til filmen er Ebbes, men da den indeholder musik, der er sikret af ophavsretten, strandede projektet.
Den smukke kortfilm, der følger stendyssen med lyd og billedmontager gennem årets gang, vandt sågar en pris på en spansk filmfestival. “Alle de film der blev vist var politiske, og så kom der vores film, der var noget helt anderledes og åbenbart gjorde stort indtryk på juryen”, fortalte Ebbe mig i telefonen.
“Fragmenter” kan dog skaffes på fysisk medie. Filmen findes som bonusmateriale på DVD’en “Dengang på Fyn 1945-1976”. Tilgængelig via bibliotekerne og helt klart et kig værd.
Fredningen af anlægget
I 1875 blev dyssen på Ristinge klint besøgt af Nationalmuseet i forbindelse med registrering og dokumentation af Langelands fortidsminder. På det tidspunkt noterer man sig, at den ene bæresten – af oprindeligt fem – i sydvest er blevet fjernet fornylig. Samt at kammeret sandsynligvis altid har været åbent mod sydøst. Der er ingen synlig tærskelsten under kammerets indgang, men den kan meget vel gemme sig under jordoverfladen.
Dyssen fredes i 1905 efter aftale med gårdejer K. Nielsen Drost. Herefter er der frit adgang til fortidsmindet hele året. Og det er med den betagende udsigt over Det sydfynske øhav virkelig et besøg værd. Adgang via sti fra Halevejen eller – den bedste oplevelse – fra parkeringspladsen på Klinten tæt ved havet. Herfra er der en skøn tur langs og op ad den sagnomspundne klint, der i sig selv er et geologisk særsyn.
“Ristinge klint dysse” Langeland kommune. Fredningsnummer: 44171. Læs mere om lokaliteten på Fund og Fortidsminder: https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/7724/
Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee
