For omkring 6000 år siden ankom bondekulturen til det der i dag er det danske område sydfra. På få århundreder fortrængte den bofaste, unge landbrugskultur jægerkulturen og dens skiftende bopladser, der i århundreder havde fulgt dyrenes og årstidernes spor.
Dyrkningen af den gode jord var centrum for stenalderbøndernes aktiviteter, men det voksende antal bopladsers forsyning af mad blev stadig suppleret af fiskeri og jagt. Skoven blev ryddet for at give plads for korndyrkning og græsningsarealer for bøndernes dyr; får, okser, svin og hunde. De leverede et luksuriøst supplement til kosten, mens deres skind blev brugt til beklædning. Vi ved fra sparsomme arkæologiske fund, at stenalderens tekstiler desuden bestod af plantefibre fremstillet ved fletteteknikker og binding.
I forbindelse med bopladserne blev der anlagt store monumenter, dysser og jættestuer, der var centrum for bopladsens kultiske aktiviteter, gravlæggelser og ofringer til forfædrene og naturguddommene.
Mange af de store fortidsminder blev registreret i 1800-tallet da Nationalmuseet satte den arkæologiske lup på vores fortidsminder, men faktisk dukker stadig nye op. Fx dukkede den flotte langdysse Capeshøj på Tåsinge op i mulden da man i midten af 1970’erne undersøgte en overpløjet bronzealderhøj.
En anden langdysse der har undgået arkæologernes skarpe øjne er den 22 meter lange og 7 meter brede langdysse i Ormstrup på Langeland. Den blev opdaget i 1950’erne og efter en efterfølgende undersøgelse og restaurering udført af Langelands Museum i 1957 står højen atter smukt i landskabet.
I selve kammeret fandt man under udgravningen skeletdele af mindst tre personer. Offer- og gravgaverne bestod af fire flintøkser, en mejsel af flint, tre pilespidser, en ravperle og 6-8 lerkar, der var knust til skår. Uden for dyssen var der desuden ofret lerkar og flintredskaber. En urne fra yngre bronzealder nedsat i højen fortæller os at den har været brugt til gravlæggelser og helligdom længe efter at stenalderfolket var forsvundet fra området.
Udgravningen af Ormstrup langdyssen afslørede en række interessante forhold vedrørende selve dyssen, da den blev opført. Da langdyssen blev bygget har stenpakningen i højen tilsyneladende ikke oprindeligt gået ud til randstenene, hvilket stiller spørgsmålet: Har langdyssen oprindeligt være åben? En problematik, arkæologerne har fokuseret på de seneste årtier og til stadighed er uenig om.
Traditionelt opfattes bondestenalderens høje som monumenter, der har været indrammet af store sten og inden for selve højen fyldt op med stenpakninger, jord og græstørv, men en af de nyere teorier vedrørende dysserne peger på, at mange måske har været ‘åbne’, altså uden den stabiliserende jord- og stenpakning inden for selve dyssen.
Ved Ormstrup kunne man desuden konstatere, at langdyssen blev gjort mere synlig i landskabet da den blev opført. Omkring langdyssen udgravede stenalderbønderne et syv meter langt bælte omkring højen. Formålet har formentlig været at give langdyssen et mere monumentalt udseende.
Hvor blev skiltene af?
Ormstrup langdyssen hører til et af Langelands flot plejede, men også lidt forbigående fortidsminder. For en årrække siden var der et skilt ved vejen og en viserpæl, der fortalte besøgende, at de velkomne og kunne benytte trampestien ind til fortidsmindet. Ved dyssen var der desuden en informationstavle. I dag er alle skiltningerne væk. Men de lokale synes stadig det er et fortidsminde, der er værd at besøge.
De søde naboer fortalte mig – hvad jeg allerede havde konstateret ved besøget ved langdyssen – at der er flyttet en grævling ind i sydenden af højen. Det stiller naturligvis én lidt i et dilemma, for hvem har lyst til at underskrive en grævlings dødsdom ved at indberette det? Samtidig vil man naturligvis gerne bevare fortidsmindet mod forstyrrelse og ødelæggelse.
Måske er problemet nærmere, at det nærliggende, intensivt opdyrkede landskab ikke giver mange muligheder for dyrene at gemme sig og finde skjulester. Her er langdyssen en lille uforstyrret, beskyttet oase for grævlingen.
“Ormstrup langdysse” Langelands kommune. Fredningsnummer: 451819. https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/7996/
Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee
