Sandvaddyssen

Hvad var grunden til, at stenalderbønderne opførte disse store – op til næsten 200 meter lange monumenter – mange steder i det, der i dag er det danske område? Megalitkammeret Sandvaddyssen ligger i det let opdyrkelige terræn mellem Søndersø og Stensby på Nordfyn. Her opførte områdets tidlige bondekultur et monument, hvis funktion stadig er omgærdet af mystik.

Der findes et utal af tolkninger. Stenaldereksperten Niels H. Andersen, Mag.art. i forhistorisk arkæologi, betragter dyssernes funktion gennem den tidlige bondekulturs optik. Andersen mener ikke, at de oprindeligt var bygget til at være gravsteder for bopladsens høvdinge eller ledende skikkelser, hvilket eller er en udbredt tolkning, men at megalitterne var konstrueret som offer- og kultsteder for landets begyndende bondekultur.

Andersen tolker dysserne således, at man med konstruktionen ærede forfædrene, og det store projekt, som dyrkningen af jorden var. Ligeledes ofrede man her til forfædrene og kræfterne, der vejledte mennesket i opdyrkningen af jorden. Det sikrede frugtbarhed og trivsel, mens man med stenhøjen samtidig markerede bopladsens jordbesiddelser. Dysserne var multifunktionsanlæg.

I dag findes der omkring 2000 fredede dysseanlæg fordelt over det meste af Danmark – oprindeligt har der formentlig været ti gange så mange, men mange er blevet ødelagt og udjævnede for at give materiale til nye byggeprojekter samt efterkomme bønders ønske om mere landbrudsjord – men størst var koncentrationen på de kystnære øer og steder, hvor ådale har skåret gennem landskabet. Først i 1937 blev alle fortidsminderne fredet ved lov, hvilket sikrede de monumenter, der ikke allerede var gået til under ploven eller blevet ofre for stenhuggerens redskaber.

Dyssen ved Sandvad er måske ikke Nordfyns mest velbevarede oldtidsmonument, der er er ikke længere spor af den jordhøjning, som formentlig har stået omkring stenene, ligesom der heller ikke er spor af de store randsten, som formentlig har omsluttet helligdommen. Til gengæld kan man ved besøg på lokaliteten opleve et smukt stenkammer sat af tre enorme, aflange bæresten og en enorm dæksten, hvorpå der er indhugget en mængde skåltegn. Helleristninger, der traditionelt tolkes som offergruber, men hvis funktion er lige så stor en gåde, som stendyssen.

Den sidste dysse af en større klynge

Stendyssen ved Sandvad er den sidste bevarede af en klynge på oprindeligt ni stenalderanlæg som lå i en tæt koncentration i nordlig retning fra Folehave skov ved Dallund slot lige syd for Sandvadstendyssen. Megalitanlæggene lå lige på østsiden af Lunde å og koncentrationen af oprindeligt opførte stenalderhøje vidner om stor aktivitet i området i den tidlige del af bondestenalderen. Men faktisk gik mange af periodens anlæg i arv til senere generationer, mens skik og brug ændrede sig. Ikke atypisk har megalitanlæg været genbrugt ikke kun senere i bondestenalderen, men langt ind i senere oldtidsperioder, og det er fx ikke ualmindeligt, at man finder bronzealderhøje opført over eksisterende stendysser. Stederne havde bevaret deres hellighed, selvom det var helt nye kulturer, der var kommet til området.

Svage højninger i marken, tørmursfliser og ildskørnet flint i pløjelagene – samt et fund af oldsager i ny og næ – er det eneste der i dag vidner om tilstedeværelsen af de øvrige høje. Sandvaddyssen blev frivilligt tinglyst og fredet i 1890 ved gårdejer Knud Andersen. Det var vist i 11. time, hvis nogle af områdets omtalte stenalderanlæg skulle bevares.

Kammerets åbning er i østlig retning, hvor lyset har kunne skinne og fylde dyssen. Tre store bæresten er placeret således, at den store, skrånende sten i vest hviler mod de to øvrige. Jeg antager, at den store dæksten på et tidspunkt må have været fjernet for en lille sten er i nord placeret mellem bære- og dæksten.

For den besøgende i dag er Sandvaddyssen tilgængelig via en lille parkeringsplads i vejkanten nord for Sandvad. Efter en kort vandretur langs stendiget går man over en lille stente og ankommer til dyssen lige på den anden side af hegn og dige. Her venter mystik, magi og historier fra svundne tider.

“Sandvad”, Nordfyns kommune. Fredningsnummer: 341512. Læs mere om fortidsmindet på Fund og fortidsminder https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/5915/

Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee