Knap halvtreds sundhedskilder og hellige kildevæld er registreret i det fynske område. I katolsk tid og ofte længe efter har mange af kilderne været søgt som sundhedskilder, hvor folk på bestemte dage valfartede og flokkedes omkring kilden for at drikke af vældet eller vaske sig med det undergørende vand.
I dag er mange af kilderne glemte. En fodnote i egnens historie. Den omfattende dræning af jorden samt beskadigelse af vandårer har kvalt mange af kilderne og efterladt vældet tørt. Længe gik der ikke for mange af dem havnede i glemmebogen. Tidligere var de gennem generationer respekteret og de enkelte kilders traditioner videregivet gennem mundtlig overlevering, men tiderne skiftede og troen på kildernes hellighed svandt ind. Var man heldig fik præster, lokalhistorikere og folkemindesamlere nedkradset et par ord om stederne og deres traditioner inden de helt gled ind i glemslen.
Fyns mest vandrige kilde
Enkelte af de fynske kilder står dog endnu stærkt i kulturarven. Enten fordi de er veldokumenterede, har omfattende fortællinger med lokale rødder med sig eller er særligt vandrige. På mange måder har de simpelthen ikke været til at komme udenom, når man taler sære eller særlige seværdigheder, der har overlevet fornuftens indtog.
Den vandrigeste af de fynske kilder er uden tvivl Skt. Mads’ kilde, der ligger inderst inden i Holckenhavn fjord syd for Nyborg på Østfyn. Kilden var i katolsk tid en velbesøgt sundhedskilde, så indtægterne fra besøgende og tilrejsende har helt sikkert lunet på kirkens kistebund og været med til at gøre Vindinge kirke, knap to kilometer nordvest for kilden, til en af Fyns største landsbykirker.
Ved kirken blev der rejst et kapel til Sct. Mathias og i kirkemuren kan man se en stor sten med et kors, der i følge den lokale overlevering skal være hentet hos Paven i Rom. Intet mindre. Skt. Mads’ Kilde blev desuden besøgt aftenen før den 21. september, der er Skt. Mads’ helgendag. Og netop den dato giver os et vink om, hvem den mystiske Skt. Mads egentlig er. Den 21. september er nemlig helgendag for evangelisten Matthæus, for Mads – eller Mathias – er simpelthen en forfynskning af evangelistnavnet.
I 1600-tallet indsamlede den oltidsinteresserede læge, Ole Worm, indberetninger om fortidsminder fra landets præster. I en indberetning til Worm i 1623 siges det, “At der vest for Ellen Marsvins hovedgård, nu Holckenhavn, findes en kilde Sct. Mathias kilde, hvortil under pavedømmet skal være rejst mange vanføre, der har toet sig af vandet og er blevet helbredt.”
På gavlen af Skt. Mads’ Kapel, den nordre korsarm på Vindinge kirke, sidder der en middelalderlig gravsten indmuret, som ifølge en præsteindberetning fra 1623 skulle være pavens samtykke til opførelsen af kapellet. Formentlig den sten, der omtales som værende hentet hos Paven selv. Kapellet indeholder flere træskærerarbejder fra Claus Bergs værksted i Odense, blandt andet en figur, der skal forestille Matthæus, og som formentlig engang har stået på et katolsk sidealter for helgenen. Figurer af Skt. Mads – det vil sige af Matthæus – kan også ses på kirkens to malmstager.
Overgroet og glemt
Da jeg første gang besøgte kilden i 2012 efter at have læst om stedet i Siegfred Svanes “Danske helligkilder” var stedet tilgroet i ellekrat, men selve vældet ganske klart og overordentlig vandrigt. Året efter blev påbegyndt en restaurering af kilden, så den er afgrænset af en stensat kreds og en lav sænkning, der lader vandet løbe fra brønden og videre ud i fjorden. Et virkelig smukt stykke arbejde, der lader kilden og stedet komme til sin ret.
Vældet er naturligvis ikke opstået i katolsk tid. Dets historie går formentlig meget længere tilbage i tiden, for hos oldtidens folk var klart og sundt vand en lige så vigtigt som for folk i dag. Derfor opstod en særlig respekt omkring vældet, der skulle beskyttes og værnes om. Den unge kirke var hurtig til at tage populære og velbesøgte kildevæld til sig og vi dem til helgener, hvor de tidligere havde hørt til naturguddomme, hvis navne er udvisket af tiden.
Kilden ligger i dag på privat grund, men man tillader gerne besøg på stedet. Ved vejforgreningen mellem Blankenborgvej og Kjærsvej kan der parkeres i vejkanten. Herfra går en sti ned til kilden lige vest for beboelsen. Respekter privatlivet, hold hunden i snor og kom kun i større flok efter aftale.
Kildemarkeder og kildeøl
Kildeforsamlingerne døde, i modsætning til hvad man skulle tro, ikke ud med reformationen. Selvom man ikke længere dyrkede helgener i samme grad og i offentligheden betød besøgene ved kilderne en væsentlig indtægt for kirken, så man tolererede dem. Forsamlingerne udviklede sig med tiden til kildemarkeder, hvor man kunne købe kar og skåle til det hellige vand og flasker med andet end kildevand. Det fik kirken til at reagere og mange af markederne blev lukket fordi helligheden og respekten for stedet ikke længere var til at få øje på.
Inden for de seneste år har man forsøgt at genoplive traditionen med Skt. Mads’ kildemarked. Den fornyede opmærksomhed omkring stedet fik også bryggeriet Refsvindinge til at brygge en kildeøl, der angiveligt skulle være lavet med vand fra kilden. Et forhold, brygmesteren desværre ikke har kunne bekræfte, men en sjov lille gimmick med rødder i tradition og kulturarv er det da. Lidt kulør skal der til for at gøre det hele lidt mere spændende.
Øllen har jeg kun prøvet ved en enkelt lejlighed. Den forekom mig noget sød og en smule smøragtig i smagen. Ikke lige min kop kildevand eller øltype, men mon ikke de gamle valfartende munke og håbefulde besøgende ville have nikket anerkendende til denne guddommelige mirakeldrik?
“Skt. Mads’ kilde” Nyborg kommune. Offentlig adgang hele året. Fotocredit: Erik Wils.
Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee
Fynskefortidsminder.dk 