Sælstenen: Bogenses mystiske barnesten

Kunne du tænke dig en soppetur ved en af de fynske sagnsten i sommerferien? Så kunne det fx være ved Sælstenen i Bogense. En mystisk, sagnomspunden sten, der ligger i havet tæt ved kysten øst for Bogense kirke. Når du besøger stenen sætter du ikke bare sparket fantasien i gang, men får en lille, men også speciel kulturhistorisk oplevelse ud over det sædvanlige. For her står du ansigt til ansigt med levende fortid – for Sælstenen en af de mange sten, der spillede en central rolle i vores forfædres hedenske hverdag for tusinder af år siden.

Fra gammel tid siger man på egnen, at børnene kommer fra Barnestenen. En tradition, der formentlig har rødder i oldtidens og knytter sig til stenens tidligere rolle som frugtbarhedssten. Det er ikke utænkeligt at familieforøgelsen skete ved stenen under vejledning af oldtidsbygdens åndelige leder, shamanen, som stod tæt forbundet med åndeverdenen og naturguddommene. I dag ser mange af os sten, som dødt og relativt uinteressant natur, men af oldtidens mennesker blev de betragtet som levende, besjælede, kraftfulde skabninger, der kunne give deres frugtbarhed videre til mennesket.

Forestillingen er gennem årene forvandlet til mange forskellige sagn – sten, der vender sig, når de dufter brød eller frugtbarhedssten, hvor man hentede børnene. Fortællingerne betragtes af de fleste i dag som kærlige vittigheder, men de har alle har rødder i oldtidens rituelle praksis. Og så er der de sten, hvortil man bragte madofrer for at formildne naturguddommene og sikre bopladsen trivsel og velstand.

Ofre til stenene var et centralt element i den rituelle praksis, der knyttede sig til barnestenene og frugtbarhedsstenene, hvoraf Sælstenen langt fra er den eneste i det fynske område. Blandt de kendte fynske barnesten er Grydestenen ved Hasmark eller Store Sælsten ved Bøgebjerg strand på Hindsholm, de største, men medregner man beslægtede sagn om offerhandlinger til stenen og de brødduftende sten, så er det Dammestenen, der siges at vende sig eller endda vokse, når den dufter nybagt brød, en klar vinder. Den enorme sten ved Hesselager på Sydøstfyn er Danmarks største løse stenblok og vejer omkring 1000 tons.

Ved Siøs sydside nær det gamle færgeleje ligger der en sælsomt formet sten, Barnestenen, hvortil der er knyttet lignende sagn om, at de små børn kommer herfra. Stenen kræver vandgang at komme ud til, men med den stærke strøm i sundet ud for Rudkøbing, skal man virkelig træde varsomt.

I det hele taget, er det tankevækkende, at så mange af de fynske barnesten ligger i havet. Dejstenen i Odense fjord, kløvet og molesteret, men stadig anseelig, ligger en kilometer ude i fjorden set fra Seden Strandbys lille bådehavn. Store Sælsten ved Bøgebjerg strand på Hindsholm ligger 170 meter fra kysten. Og Barnestenen i Bogense ligger 130 meter fra den nuværende kystlinje. Ved højvande kan den være svær at se, men krusninger i vandet afslører dens placering. Bølgerne bryder altid lige over stenen.

Den smukke, store Rødjyde, hvorfra Stubberups børn kom, ligger lige i vandkanten på Langø på Hindsholm.

En forsvunden barnesten er Flynderstenen ved Kølstrup, der lå i Kertinge vig ikke langt fra land. Herfra hentede man egnens småbørn. Som så mange andre af de danske sagnsten er stenen væk. Sprængt og fjernet omkring år 1860. Flynderstenen var så stor, at “mange Vogne kørte Sten i 3 dage” for at få den bort. Jeg har desværre aldrig fået angivet stenens nøjagtige placering, men man er meget velkommen til at skrive til mig, hvis man ved noget. Det er utænkeligt, at der endnu ikke ligger rester af Flynderstenen derude.

Hvad angår mange barnestens placering i eller nær vand har sagneksperten Mads Lidegaard den teori, at netop i havstokken, hvor naturkræfterne fra land og hav møder hinanden, er naturen og naturguddommenes energi særlig kraftig. Og dette forhold gjorde netop disse sten særligt søgte og kultisk kraftfulde. Måske er det endda det, der har reddet dem mod ødelæggelse. De var hellige og det forhold er gået i arv gennem generationer.

Pandekager eller brød

De foretrukne ofre i stendyrkelsen er pandekager eller brød. Man kunne endda bestemme barnets køn – et sagn der kendes fra Dyvelstenen på Samsø. Gav man lyst brød blev det en dreng. Rugbrød sikrede piger. Et sagn, der knytter sig til Kildebanken ved Johannes Larsen museet i Kerteminde, fortæller, at hvis man holdt et hvedebrød ned i kildevandet kom der et lille barn op, som klamrede sig til brødet. Mange kilder blev, ligesom offerstenene betragtet som hellige, helbredende og frugtbarhedsgivende og der knyttede sig mangeartede ritualer og skikke til de enkelte.

Sagnene om børnenes ophav i stenene har sandsynligvis rødder i frugtbarhedsdyrkelse og stedets betydning, når det handler om både seksualitet og skabende kraft. Umiddelbart lyder det som et forklarende sagn rettet mod småfolk – de små børn kommer fra stenen – men det skal nok ikke forstås som vores moderne, alment kendte barnesagn om at det er storken, der kommer flyvende med forøgelsen til den lille familie.

Stensagnet har nok nærmere ophav i seksuelle aktiviteter og frugtbarhed knyttet til disse særlige steder. Stenen kommer jo ikke MED børnene – som storken, i vores moderne fortolkning af sagnene – men børnene kom jo faktisk FRA stenen. Sikkert i mere end en forstand. Bygden eller bopladsen kunne takke stenen – og de kræfter, der virker gennem den – for frugtbarheden og barnet. Samtidig er det oplagt at tænke sig, at mange unges seksuelle debut blev afholdt ved stenen. Der skulle ofres behørigt til stenen og der skulle ofres ved den. Hvad der rent kultisk er foregået er selvsagt for længst gået i glemmebogen, men der er ingen tvivl om, at det har været prioritet at sikre trivsel og holde oldtidssamfundets folk sunde, stærke og raske – og sikre klanen overlevelse ved vedvarende ved vedvarende forøgelse af bopladsens befolkningstal – og derfor skulle seksualitet og frugtbarhed sættes i rituelle rammer og organiseres ligesom alle andre aspekter af livet.

Et helt naturligt navn

På trods af mystikken og historierne om børnene, der skulle komme fra den sagnomspundne sten, så har stenens navn en helt naturlig forklaring. I gammel tid kunne man i det lavvandede område og på de sandede holme, der i dag er vildtreservatet Mågeøerne, se mange sæler. De lå gerne og solede sig på stenen og man kunne høre dem “glamme” derude. Derefter gik det tilbage for bestanden af sæler, men heldigvis er områdets sæler så småt på retur efter naturgenopretningen ved Gyldensteen strand, så måske du er heldig og ser en sæl på Sælstenen alligevel?

“Sælstenen” (Bogense, Nordfyns Kommune, omkring 120-130 meter fra land, hvor Grønnevej går ud til kysten)

Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee