Myrebjerg jættestue nord for Bagenkop på Sydlangeland. Opført i yngre stenalder for omkring 5000 år siden som fællesgravplads for stenalderfolket. Vi befinder os i oldgammelt bondelandskab. Her formede landets tidlige bondekultur landskabet med ard og flintøkser – og anlagde hundredvis af høje med stendysser og jættestuer.
Faktisk har Langeland en af landets højeste koncentrationer af megalitanlæg fra yngre stenalder. Mange er ødelagt i senere tiders jagt på god landbrugsjord og behov for byggematerialer til veje og huse, men herude kan man stadig ane bondestenalderens høje aktivitet i det enorme megalitbyggeri, der har fundet sted.
Et fællesprojekt eller tegn på en hierarkisk samfundsstruktur? Traditionelt betragter vi dysser og jættestuer som gravsteder for samfundets elite eller høvdinge, men der er faktisk ikke noget, der peger på, at gravlæggelser i bondestenalderens stenmonumenter skulle være forbeholdt de særligt udvalgte. Måske læser vi simpelthen vores eget verdensbillede ind i tolkningen af de oldsager og menneskerester af varierende alder og køn, der er fundet i disse anlæg. Vi tænker, at der må stå en stærk og magtfuld lederskikkelse bag et sådan projekt, men måske har man som gruppe eller boplads taget et fælles ejerskab over jorden og herefter opført dysser, der skulle ære slægten og de overnaturlige kræfter, der sikrede trivsel og fede tider.
Blot en ruin
I dag fremstår jættestuen neden for bakken Myrebjerg som en ruin af det, der oprindeligt blev bygget. Kammeret på jættestuen er fritstående og de store sten, der engang udgjorde loftet på megalitanlægget er væk. En enkelt nedvæltet dæksten ligger dog uden for kammer og passage.
Vi ved ikke præcis, hvornår stenen er blevet væltet og de øvrige fjernet, men vi ved, at under landboreformerne i 1800-tallet gik mange oldtidsminder tabt. Udskiftningen betød at gårdene flyttede ud fra landsbyerne og det der engang var overdrev og skovområder – med oldtidshøje – forsvandt. Oldtidsinteresserede var bekymrede over udviklingen og de hastigt forsvindende oldtidsanlæg, så man nedsatte i 1807 en kommission, der skulle sikre fortidsmindernes registrering og på sigt fortsatte bevarelse. Det var en langsommelig proces og mange høje blev aldrig reddet, selvom de blev anerkendt og registreret. Først i 1937 blev alle jordfaste fortidsminder fredet ved lov.
Myrebjerg jættestue blev med grundejerens velvilje fredet i 1907. Selve højen blev opmålt og registeret i 1876 af Nationalmuseets A.P. Madsen og Henry Petersen. Ved samme lejlighed stak arkæologerne graveskeen i jættestuens jord, hvor man fandt flintdolke, økser, pilespidser samt en urne fra yngre bronzealder i det øverste lag af jordfylde i kammeret.
I 1950 foretog Håkon Berg fra Langeland museum en udgravning af gangen og området foran kammeret. Her registrerede han et stort antal lerkarskår – 3200 skår, der stammer fra cirka 50 lerkar; formentlig ofringer ved jættetuen – samt tegn på udrømning af kammeret.
Tæt op ad jættestuen registrerede man ved berejsningen i 1876 en runddysse med resterne af en stenkreds samt et aflangt kammer med bæresten og en nedskreden dæksten. I 1947 vendte Nationalmusset tilbage og kunne konstatere, at det hele var nedpløjet og forsvundet. I 1974 blev stedet undersøgt arkæologisk, men kun få spor af kammer og randsten – samt gruber fra yngre bronzealder – kom for dagen.
En del af de oprindelige anlæg er dog stadig bevarede og mange andre steder på Langeland kan man den dag i dag se fra megalit til megalit. Dysser tæt ved Myrebjerg jættestue fortæller den triste fortælling om den hårde medfart stenalderbøndernes monumenter fik når bonden og stenhuggeren i nyere tid tog fat.
Omkring 600 meter sydvest for Myrebjerg findes i et stisystem tæt ved kysten resterne af et betydeligt dysseanlæg. Højresten, der måler mere end 40 meter, har et fritliggende kammer med bevarede bæresten og en kløvet, nedvæltet dæksten. I samme afstand mod nord ligger ved Uglebjerggård en lille, ødelagt stendysse med bevarede bæresten og en nedvæltet dæksten med skåltegn. Og springer vi yderligere 800 meter mod nord ligger ud til Norvej en anseelig langdysse smukt toppet med flotte frugttræer.
Myrebjerg jættestue ligger i dyrket ager, men når kornet ikke står højt på marken – fx i vinterhalvåret – kan man sagtens aflægge stedet et forsigtigt visit.
“Myrebjerg jættestue” Langelands kommune. Fredningsnummer: 451813. https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/7877/
Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee
Fynskefortidsminder.dk 