Klokketårnets særprægede blanding af granitkvadre og munkesten i røde, grålige og visse steder gullige nuancer rager op i den skyplettede, nordfynske forårshimmel. Stenstrøningen omkring kirken med de kamtakkede gavle knaser under vandrestøvlerne, mens jeg bevæger mig omkring den gamle, hellige bygning, der gennem århundreder har affødt sagn og sære historier.
Faktisk er der få steder, som – på samme måde som Skamby Kirke – har tiltrukket sig folketroens fortællinger og sagn. Hos folkemindesamleren Evald Tang Kristensen finder vi hårrejsende historier om sælsomme skikkelser ved kirkegården, der skræmte Anders Skrædder og hans svend fra vid og sans – og i præstegården kan man høre lyden af en jomfru, der går igen og slæber sin lange kjole hen ad stuehusets gulv.
Lige sydvest for klokketårnet står en lille pesttjørn, der vidner om sygdommes og epidemiers brutale indhug i befolkningen gennem årene. Tjørnen erstatter en tidligere, der væltede i en efterårsstorm i 1933, og som ifølge sagnet blev plantet over en pestkule af de sidste to overlevende, da pesten plagede sognet. Det var farligt at gå ind under træet, og gik man tre gange baglæns rundt om det, faldt man død om. Børn skulle spytte, hvis de af vanvare kom tjørnen for nær – ellers fik de hovedpine. Jeg antager, taget det nuværende træs beskedne størrelse i betragtning, at den i 1933 plantede tjørn også er blevet erstattet på et tidspunkt. For en god ordens skyld bør det lige nævnes, at jeg alligevel ikke har forsøgt mig med den skæbnesvangre baglæns gang om tjørnen.
Men det mest kendte sagn knyttet til Skamby Kirke er endnu ældre end spøgerier, gespenster og pest. I en aflang fundamentsten i den nordre korsarm under den ældre del af kirken ses en fordybning, der grangiveligt har form som aftrykket af en fod.
Fodaftrykket tilhører egnens stenkastende, hedenske plageånd, trolden Fin, som i arrigskab kylede store sten efter kirkebyggeriet. Indledningsvis med held, men da man rådførte sig med en klog mand, som gav det råd, at kirken skulle bygges som et kors, stoppede ødelæggelserne. Fins gode sigte var spoleret, og stenene ramte ikke længere kirken. Byggeriet tog derefter hurtigt form – for med den velsignede korsform havde trolden ikke længere magt over byggeriet – og i raseri trampede han fra sin bolig i gravhøjen Finshøj ved Nr. Højrup ned mod Skamby.
Kirke her! – og Kirke der! Fanden skulle have alle de Kirker!
I 1823 nedskrev den danske folkemindesamler og kulturhistoriker Just Mathias Thiele sagnet om Fin og Skamby kirke: ”Dengang Skamby Kirke blev bygget, skete det længe, at Troldene altid om Natten nedbrød, hvad der om Dagen var opbygget. Men da endelig Kirken var helt færdig, og Klokkerne i Tårnet for første Gang begyndte at ringe, sagde en af Troldene: ”Kirke her! – og Kirke der! Fanden skulle have alle de Kirker!” – og stemmede med disse Ord sin Fod imod Kirkemuren for da at støde den om, men da han ikke formåede det, pakkede de skyndigst ind og forlod Landet. Men den dag i sag ses endnu Sporet af hans Fod i Kirkemuren”
Som de fleste sagn om troldestenkast findes fortællingen i forskellige variationer, afhængigt af hvilke munde der har videreleveret historien. Én udgave fortæller om en kæmpe, der stod på Skamby kirkegård og ville kaste en stor sten efter Hjadstrup Kirke, men idet han ville kaste stenen, kom han til at træde tilbage med den ene fod i en af grundstenene i kirkemuren, så det afsatte et tydeligt spor i stenen. En gårdejer i Nr. Nærå fortæller, at fodaftrykket er sat af den onde selv, der formentlig har været i samme ærinde som Fin.
Uanset hvilken version man foretrækker, kan man altså få syn for sagn, når man besøger Skamby Kirke. Og der er faktisk flere spor, der peger på, at historien om Fins hærværk – medmindre man hører til de fantasiforladte, kedelige pragmatikere, som afskriver sagn og folklore som rene ammestuehistorier – rummer en vis sandhed.
Kjellestenen i Søndersø
I Søndersø syd for Skamby findes en af de store sten – Kjellestenen – som Fin kastede efter Skamby Kirke. Med knap fire kilometer mellem kirken og stenens nuværende placering må man sige, at der er tale om noget af en forbier, men faktisk lå stenen oprindeligt i Stensby – tættere på Skamby. Kjellestenen, der regnes for Fyns fjerdestørste sten og vurderes til at veje omkring 35–40 tons, lå oprindeligt på matrikel 11 i Stensby, men blev i 2018 flyttet til sin nuværende placering i den nordlige ende af Carlsvej.
Men det var langt fra første gang, den godt fem meter lange Kjellesten blev flyttet. I 1991 blev den flyttet fra Stensby til det grønne anlæg mellem Løkkehøj, Toftekær og Solsikkevænget, hvor den lå indtil 2012, hvor man besluttede at bygge et supermarked på stedet og derfor flyttede den til hjørnet af Carlsvej og Toftekær. Her lå den så til 2018, hvor den blev flyttet til sin nuværende placering – hvor den formentlig får lov til at blive liggende. For det kræver en meget stor kran – eller en stærk troldearm – at flytte stenen.
Finshøj i Nr. Højrup
Fins bolig, bronzealdergravhøjen Finshøj, findes også stadig, selv om der gennem årene er gjort et voldsomt indhug i de 50.000 til 100.000 gravhøje, der blev opført i det danske landskab. Der er tale om en overordentlig medtaget gravhøj. I dag fremstår højen tilgroet og kan let overses og tolkes som en del af de levende hegn og gærder, der løber gennem markerne øst for landsbyen Nr. Højrup. Dens oprindelige form er heller ikke bevaret; pløjning har med årene gjort gravhøjen mandelformet i retning øst-vest, og en beskyttende markvej, der indtil for få år siden løb lige nord for højen, er nu bortpløjet, så der i dag pløjes helt ind til højfoden.
”Denne sten og grunden om den i 3 al (godt og vel 2 meter) afstand er fredet,” står der på postamentstenen, der – godt gemt mellem tjørnebuskene – kroner toppen af Finshøj. Stenen blev anbragt på stedet i 1902 og har fungeret som et geodætisk fikspunkt i forbindelse med landopmålinger. Ligesom gravhøjene før dem har også de tilhugne granitsten, der fungerede som fikspunktets fundament, været udsat for hærværk: nogle er forsvundet, og nogle har fået borttaget deres messingplader.
På Finshøj, godt og vel tre kilometer nord for Skamby Kirke, er stenen dog bevaret og fungerer som et glimrende pejlemærke for en udflugt til sagnenes verden, hvor man både runder Fins kastesten i Søndersø, fodaftrykket i Skamby og hans ydmyge bolig i Nr. Højrup. Højen har ikke de bedste adgangsforhold, men kan tilgås efter aftale med grundejeren eller – ifølge Visit Nordfyn – i de perioder, hvor marken ikke er under opdyrkning.
“Skamby Kirke” (Nordfyns kommune)
Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee
Fynskefortidsminder.dk 