For længe siden, så længe ingen kan huske, hvornår det var, boede der en trold eller kæmpekvinde på Sletten på Nordfyn. En søndag morgen hørte hun klokken i Stubberup kirke ringe. Rasende over kirkeklokkernes evindelige kimen tog hun den største sten, hun kunne finde kastede stenen med sit strømpebånd efter kirken. Strømpebåndet brast og stenen ramte ikke sit mål, men faldt på stranden ved Langø.
Her ligger den stadig den dag i dag – 3,5 kilometer fra kirken – og har af almuen fået navnet Rødjyde. Stenen kan besøges, hvis man bevæger sig ud på den fortidsminderige halvø Hindsholm, der strækker sig ud i Kattegat på det nordøstlige Fyn. Som ved mange andre sagnsten er navnet blot et af mange variationer. I andre notater fra folkemindesamlerne, der i 1800-tallet nedskrev folketroens mundligt overleverede fortællinger inden de gik i glemmebogen, kaldes stenen Gråjyde, Ryjyestenen eller Rejyestenen.
Mon ikke der er tale om ‘Røjye’ på typisk fynsk dialekt med stumme eller udfladede d’er?
Sagnene er optegnet fra flere steder, der alle har deres variationer over historien. En kvinde i Kølstrup fortæller i 1920, at stenen er kastet af en gammel kone på Samsø, mens det andetsteds fortælles at stenen er “dobbelt så stor som denne Stue”. En beskrivelse, der får smilet frem på læberne. I en anden optegnelse kaldes stenen for Klokkestenen, hvilket er et helt passende navn, stenkastehistorien taget i betragtning.
Stenkastesagnene hør til blandt folketroens hyppigst fortalte stensagn. Steneksperten og folkemindesamleren August F. Schmidt, der med sit hovedværk “Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen” har typologisk kategoriseret og samlet fortællingerne om de danske sagnsten, kommer med den teori, at fortællingerne ud over at have en naturforklarende baggrund – hvorfor ligger denne store sten netop her? – er opstået i hedensk tid.
“De store Kampesten mentes at være kastede til deres Plads af Kæmper (Jætter, Trolde, Kæmpek·vinder), hyppigst efter Kirker, hvilket kan tyde paa, at denne Form af Sagnet stammer fra hin Tid, da Hedenskab og Kristendom kæmpede om magten her i Landet. De gamle hedenske Guddomme har ikke kunn.et taale at se Kirkerne, endsige høre Kirkeklokkeklangen.” – skriver Schmidt i artiklen “Sagn og Tro knyttet til Sten i Odense
og Assens Amter”. (Årbog for Odense og Assens Amter 1926)
De små børn kom fra Rødjyde
Ligesom ved mange andre danske sagnsten er andre fortællinger knyttet til lokaliteten. Det siges nemlig at Stubberups sogns småbørn kom fra Rødjyde, som dermed skriver sig ind i sagnstenstraditionen på flere områder. “Børnene kommer fra denne sten.” fortæller en kvinde i Nordskov på Hindsholm. Stenen hører altså ikke blot til i stenkastesagnene, men Rødjyde er også repræsenteret i barnesten- eller frugtbarhedsstenstraditionen, hvor påfaldende mange fynske sagnsten hører til.
Blandt de store fynske barnesten, der ligger i havet er Store Sælsten i havet mellem Hindsholm og Romsø, Barnestenen ved Siø mellem Langeland og Fyn, Dejstenen i Odense fjord samt Sælstenen ved Bogense. Hertil kommer de sten, der inden inddæmningerne af havet lå ved kystlinjen, men i dag befinder sig inde i landet: Grydestenen ved Hasmark, samt Søstenen mellem Rudkøbing og Lindelse på Langeland. En stor barnesten, Flynderstenen, i fjorden ved Kølstrup blev sprængt omkring 1860 og anvendt til diger, husfundamenter og byggematerialer. Den var så stor at “mange Vogne kørte Sten i 3 Dage”.
Hvad angår mange barnestens placering i eller nær vand har sagneksperten Mads Lidegaard den teori, at netop i havstokken, hvor naturkræfterne fra land og hav møder hinanden, er naturen og naturguddommenes energi særlig kraftig. Og dette forhold gjorde netop disse sten særligt søgte og kultisk kraftfulde. Måske er det endda det, der har reddet dem mod ødelæggelse? De var hellige og det forhold er gået i arv gennem generationer.
Sagnene om børnenes ophav i stenene har sandsynligvis rødder i frugtbarhedsdyrkelse og stedets kultiske betydning, når det handler om både seksualitet og skabende kraft. Umiddelbart lyder det som et forklarende sagn rettet mod småfolk – de små børn kommer fra stenen – men det skal nok ikke forstås som vores moderne, alment kendte barnesagn om at det er storken, der kommer flyvende med forøgelsen til den lille familie.
Et mærkværdigt navn
Stenens særprægede navn har sandsynligvis delvis oprindelse i dens højrøde, stærke farve, og den er virkelig markant, kontrastrig og opsigtsvækkende, når man befinder sig på stranden på Langø.
Om stenens geologiske sammensætning skriver Henrik J. Granat fra GEUS, at “Rødjyde består af centimeter store stærkt røde eller rødbrune kalifeldspatkrystaller, hvorom der findes grå kvarts i millimeterstørrelse. Man aner en svag lagdeling, hvilket gør det svært at afgøre, om der er tale om gnejs eller granit. Den iøjnefaldende røde farve indsnævrer mulige granitfelter, hvorfra Rødjyde kunne komme fra. Dalagranitterne har højrød kalifeldspat, ligesom rapakivi og granit fra Ålandsøerne hovedsagelig er røde.
Bjergarten, som Rødjyde består af, minder om Haga-granit fra Ålands hovedø. Hindsholm og især Fyns Hoved er kendt for sine mange strandsten af Rød Østersøkvartsporfyr, hvis kildeområde findes under Østersøen syd for Ålandsøerne. Det er derfor meget muligt, at de to røde bjergarter har gjort hinanden selskab på en rejse fra østersøegnene til Nordfyn under det Ungbaltiske Isfremstød.”
Hvor meget vejr den så? Mads Lidegaard har i “Danske Sten fra sagn og tro” opmålt stenen til cirka 4x4x2 meter i højden, hvilket ifølge GEUS metode til vurdering af kæmpestens vægt giver en anslået vægt på cirka 45 tons. Målene ser i følge Granats egen opmåling på stedet lidt anderledes ud: 4,0 m i længden, 2,7 m i bredden, og omtrent 1,5 m høj, hvilket giver en anslået vægt på cirka 23 tons. Uanset, hvem der måler, er Rødjyde en imponerende sten og et særligt stykke kulturarv, der sætter fantasien i gang og er et besøg værd, hvis man interesserer sig for særprægede steder og fortællinger fra fortidens mulm.
Rødjyde er lidt svært at nå frem til. Parkeringsforholdene er ikke for gode i sommerhusområdet og over alt støder man på skilte med “adgang forbudt”. En mulighed er at parkere ved shelterpladsen ved Langøvej og Fløjelsgræsset. Herfra er der en kilometer ad stranden mod syd, til du når Rødjyde i vandkanten.
“Rødjyde” Kerteminde kommune.
Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee
Fynskefortidsminder.dk 