Jomfruhøjene

Sagnet fortæller, at der i de fem Jomfruhøje nord for Fangel på Fyn var begravet en jomfru i hver høj. Om sagnets døde jomfruer er et fjernt ekko om ofringer og hedenske ceremonier fra fortiden må stå hen i det uvisse, men det er ikke utænkeligt, at mange fjerne begivenheder og fortællinger knyttet til fortidsminder er blevet båret til nutiden gennem mundtlig tradition.

Sagnets fem høje, der lå på bakkenkammen sydøst for Odense ådal er overpløjede og ødelagte, tæller i virkeligheden måske kun tre høje. Alle tre gravhøje var storhøje fra ældre bronzealder. To af dem overpløjede og ødelagte mens den ene, der endnu er bevaret, ligger utilgængeligt i dyrket ager, men den kan fint ses fra vejen mellem Bellinge og Fangel. Bedst fra indkørslen til marken lige over for Fangelvej nr. 42.

Bronzealderens gravhøje markerede ejerskab over jorden og viste at der regerede en magtfuld slægt på egnen. De indeholdt ofte kostbare skatte, der var givet som gravgaver til de højlagte, der har været mennesker af høj status.

Højbyggeri i bronzealderen

De omkring 20.000 gravhøje, der blev opført i det danske område op gennem bronzealderen, var udtryk for en storslået kultur med handelsforbindelser langt ned i det centrale Europa. Man dyrkede solen – og individet. Slægtskabet til dem der kom før var vigtigt – højene blev udvidet over tid med nye højfaser og gravlæggelser – men det var lige så vigtigt at markere den gravlagtes status med fine gravgaver. Gravgaver der i nutiden har fortalt arkæologerne meget om, hvem der var gravlagt i højen.

Gravgaver fundet inden arkæologien gjorde sit indtog gav brændstof til folketroen og fortællinger om de underjordiske og naturvætter, der holdt til i højene. Disse skabninger var det vigtigt for bonden at have et godt forhold til, så historier om trolde, nisser og ellefolk har i mange tilfælde reddet en høj fra ødelæggelse. Man sagde, at den der ødelagde en høj ville det gå ilde.

Som så mange andre høje fra oldtiden led flere af Jomfruhøjene alligevel den triste skæbne at blive udjævnede i nyere tid. For bønderne var landbrugsjorden jo et og alt og man overpløjede simpelthen højene indtil de var udjævnede og jorden brugbar til opdyrkning. Mange steder kan bronzealderens storhøje stadig anes som langstrakte, buede småbakker i det opdyrkede fynske landskab. Fandt man store sten omkring eller på højene kunne disse kløves til byggeri og andre konstruktioner. Kløvningen kunne være besværlig, så det er ikke usædvanligt at man undergravede stenen og væltede den ned i et dybt hul og derved sænkede den under pløjelaget.

Heldigvis er der mange steder stadig bevaret gravgods fra bronzealderens storhøje. Urner og sekundære gravlæggelser fra højenes øvre lag er for længst udpløjede, men det er faktisk ikke så sjældent, at spor efter de oprindelige gravlæggelser midt i højen er bevaret.

Den nordligste af de tre kendte høje blev undersøgt af arkæologer i 1885, hvor man fandt en grav med en bronzedolk, og igen i 1936, hvor apoteker P. Helweg Mikkelsen gravede i samme høj og afdækkede en formuldet stammekiste, en bronzedolk, en bøjlenål, en bælteplade, fire spiralfingerringe af bronze og en lerkop. Fundene tyder på, at der har været tale om gravlæggelsen af en høvding eller en mand af høj status.

I den anden af de ødelagte høje blev der i 1925 afdækket en mængde sten i en bue fra øst mod vest – formentlig resterne af en randstenkæde – og i 1885 var der beskrevet en lignende række sten. Måske randsten fra en sekundær højfase.

Oldsagerne i gravhøjene har ligget i højen i mere end 3000 år, men det er ikke usædvanligt, at gravgodset i bronzealderens storhøje er forbavsende godt bevaret. Græstørvene, højen er bygget af, har skabt en beskyttende kappe over graven, resulterende i et iltfattigt miljø i højens indre. Forrådnelsesprocessen er dermed blevet bremset og i visse tilfælde – som i de berømte jyske storhøje, Borum Eshøj, Mulbjerg, Trindhøj, Skrydstrup og Egtved – har arkæologerne fundet både velbevarede klæder, gravgaver og den gravlagte selv.

“Jomfruhøjene” Odense kommune. Fredningsnummer: 37152. Læs om lokalitetens undersøgelseshistorie på https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/5585/

Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee