Tingstedet

Langdyssen Tingstedet ved St. Rise på Ærø er langt fra det eneste danske megalitanlæg, der er navngivet efter troen på, at det var her at fordums konger og krigsherrer mødtes og holdt råd. Præsteindberetningerne til Oldsagskommissionen, officielt kaldet Den kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring, og før den til oldsagsgranskeren og samleren Ole Worm i 1600-tallet gav indtrykket af, at folketroen og overleveringen betragtede mange dysser og jættestueruiner som hedenske aldre og tingsteder for fortidens magthavere.

Dyssernes egentlige funktion er stadig til debat blandt arkæologer, men vi ved, at anlæggene er opført af landets tidlige bondekultur for omkring 5500 år siden. Længe har de været betragtet som gravanlæg for bondestenalderens elite, men de senere år har vores syn på de omkring 2300 stendysser, der findes omkring i det danske landskab formet sig noget mere nuanceret.

Vi ved, at der er begravet dele af mennesker i dyssekamrene op igennem bondestenalderen, men en af teorierne omkring dysserne er, at de oprindeligt er blevet opført som markeringer af bopladsens landbesiddelser og offersteder, en slags templer eller kraftcentre, der skulle give styrke til det omfattende projekt, det har været at opdyrke jorden for den unge bondekultur. Et multifunktionsanlæg, hvis formål med tiden blev udvidet til at inkludere gravlæggelser.

Kun fjorten oldtidsminder bevaret

Der er registreret mere end 200 oldtidsminder på Ærø, men kun fjorten er bevarede. En stor del af dysserne og jættestuernes store sten er blevet ofre for behovet for byggematerialer til kirker, broer, veje og gårde.

Denne kranke skæbne kom heldigvis ikke til at overgå Tingstedet, og selvom der er plyndret og ødelagt en del sten fra stedet, er der tale om et anseeligt anlæg. Langdyssen er 54 meter lang og omkring 8 meter bred. En del af de randsten, der har stået omkring højen er bevaret – især i den østlige ende – og der er bevaret to rektangulære kamre, der ligger med 14 meters mellemrum og begge har åbning med syd, på tværs af dyssens længderetning. Over det østligste kammer ligger en vældig dæksten, der oprindeligt har været kløvet, men blev opgivet til videre brug og herefter efterladt på stedet. Stenen – der anslås til at veje omkring 12 tons – blev lagt på plads i forbindelse med restaureringen af dyssen i 1945.

En uheldig og dyr restaurering

I 1945 havde Bruun Andersen, sparekassedirektør fra Marstal, en idé om at Ærøs fortidsminder skulle restaureres og banken kunne betale for projektet. Til alles glæde skulle de gamle monumenter, en vigtig del af øens kulturarv, nu bringes i orden. 1500 kroner var der samlet afsat til restaureringerne. Konservator Julius Raklev fra Nationalmuseet vurderede, at langdyssen Tingstedet ville blive den dyreste af restaureringerne. 500 kroner blev afsat til restaurering af lokaliteten. Projektet trak dog ud – og endte med at koste yderligere 250 kroner. Betalt af Rises sogneråd da bankens bestyrelse havde smækket pengekassen i.

Langdyssens restaurering, udført som aktiveringsprojekt af arbejdsløse med Raklev som tilsynsførende og koordinator, var ikke den mest vellykkede, men den samlede på mindet, så det igen fremstod monumentalt. Som man kan se det på A.P. Madsens plantegning fra 1884 var vestenden udvidet – måske i overgangen til bronzealderen eller en senere oldtidsperiode – med en lav høj, der dækkede vestenden. Den blev fjernet under restaureringen i 1945, hvor overskydende jord blev fjernet, så langdyssen let kunne afkodes som et bondestenalderminde. Tager man endnu et blik på A.P. Madsens tegninger, får man let den tanke, at den meget høje sten, der i dag står i gavlen af vestsiden er sat i forbindelse med højen og ikke langdyssen.

Hvornår kamrene er blevet tømt for oldsager ved man ikke. De eneste fund, der kendes fra dyssen er nogle flintflækker, der blev fundet i den korte passage til det østlige kammer.

Den sidste af seks dysser

Tingstedet er en af oprindeligt seks bondestenalderanlæg, der lå i landskabet ved Store Rise. Koncentrationen af dysser tyder på, at stedet var hjemsted for en af øens neolitiske bopladser. Yderligere store koncentrationer af megalitter lå omkring Rise Mark på øens sydlige del, bakkedraget ved Nevre tæt ved Ærøskøbing samt Gråsten nor. Hertil kommer en mængde mere spredte megalitanlæg andre steder på øen.

Den enkelte dysse er sjældent blevet bygget på én gang. Ombygning og udvidelse af højen i flere faser var helt almindeligt. Hvad Tingstedet angår er det nærliggende at tænke sig, at de to vestlige kamre er bygget først, hvorefter dyssen er blevet udvidet mod vest. Det er ikke usandsynligt, at højen på langdyssens vestside er den seneste udvidelse af anlægget.

Ser man bort fra genplaceringen af den store, kløvede dæksten på kammeret, samt ødelæggelsen af højen på langdyssens vestside, fremstår Tingstedet i dag nogenlunde som da A.P. Madsen besøgte og opmålte stedet. En forenkling af A.P. Madsens tegning kan ses i linket til Fund og Fortidsminder længere nede på siden. Den store sten med skåltegn, der lå ved langdyssens østside er opsat som gavlsten i østenden. Skålgruberne træder tydeligst frem, hvis man besøger Tingstedet i højt solskin ved middagstid.

Jøren Skaarup gør i “Yngre stenalder på øerne syd for Fyn” opmærksom på, at der meget vel kan have været endnu et kammer mellem de to bevarede. En sænkning og stenrester, der var at se inden restaureringen i 1945, tyder på, at der mellem kamrene har været endnu et, der er helt ødelagt og ryddet. Under restaureringen blev sænkningen udjævnet, så alle spor af et eventuelt kammer er væk.

Tingstedet er let tilgængeligt og der er offentlig adgang hele året. Hvis du kommer til fods eller på cykel kan du følge stien gennem alléen fra hovedvejen eller, hvis du er i bil, parkere ved kirken og følg viserpælene til oldtidsmindet.

“Tingstedet” Ærø kommune. Fredningsnummer: 44161. Offentlig adgang hele året. Læs mere om fortidsmindet på https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/9836/

Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee