Drengehøj

Bronzealderens folk var højbyggere. Deres gravhøje – bygget i perioden fra cirka 1700-500 f.Kr. – hører til blandt de allermest markante aftryk på det danske landskab. Over alt i landet findes både store og mindre høje, der er anlagt højt i landskabet og gerne på række eller i klynger. På bakkekamme, højderygge, langs vandveje eller vejforløb. Opført til at blive set. Her skulle de tilrejsende vide, at en magtfuld og ressourcestærk slægt herskede.

Et af de mest højrige områder i det fynske landskab ligger ved Voldtofte på Vestfyn. Her regerede i yngre bronzealder en magtfuld slægt, der etablerede en række storhøje i området. Man vurderer, at der oprindeligt har ligget omkring 20 storhøje på stedet, hvor man nu kan se Bohøj, og besøge Drengehøj, Buskehøj – Fyns største gravhøj – samt den arkæologisk berømte Lusehøj, der med sit rige og spektakulære og rige gravgods for alvor satte det vestfynske på det kulturhistoriske landkort.

Læs mere om Lusehøj på Fynske fortidsminder lige her https://fynskefortidsminder.dk/2017/03/06/lusehoej/

Områdets gravhøje vidner om et fynsk magtcentrum i årene omkring 800 før vor tidsregning. Højene er bygget som monumenter for bronzealdersamfundets absolutte elite og var hellige steder, hvor man kunne ære slægten – individ og status var i centrum – og komme i kontakt med de højere magter. I bronzealderens religiøse landskab var soldyrkelsen i centrum. Kilden til liv og frugtbarhed.

Drengehøjs særprægede numse- eller pukkelform skyldes en hårdhændet udgravning i 1840’erne. Den arkæologiske metode gik simpelthen ud på at grave en rende tværs gennem højen og så ellers tage det gravgods, man stødte på. Meget af det fundne blev aldrig registreret eller optegnet.

Blandt højens randsten blev fundet en sten med skåltegn. Helleristninger, der sædvanligvis tolkes som frugtbarhedssymboler og soltegn. Stenen blev kløvet og udhulet til vandtrug. Den ene halvdel endte i en gård ved Høed og den anden i Skårup, Dreslette sogn. I stenen ses indhugget årstallet 1841. Ved salg af ejendommen i 1987 blev stenen givet til Odense Bys Museer.

I folketroen har gravhøjene haft en særlig plads og tiltrak sig farverige og uhyggelige historier om naturvætter og de kræfter, bonden skulle leve i balance med og have respekt for. Visse steder er historierne særdeles makabre og rummer måske kimen af en sandhed, der peger tilbage mod dengang Voldtofte-området var magtcentrum for bronzealderfolket.

Det fortælles om en overpløjet gravhøj, Skrigedals banke eller Kvindehøj, at kvinderne var forsamlet her, når de under jammer og skrig overværede ofringer af drengebørn på Drengehøj, der ligger 500 meter syd for Skrigedals banke.

Nye fund i området

Markerne omkring de store høje bliver ved jorden omkring højene bliver ved at kaste hemmeligheder og rigdomme af sig. 2012 blev der udgravet en højtomt, Guldhøj, mellem Drengehøj og Buskehøj. Guldhøj var i sin tid opført i ældre bronzealder – ca. 1100 før vor tidsregning – over en stenkiste med en mandsgrav. Pløjespor under højen viste, at højen var bygget på dyrket mark, som til gengæld var anlagt på et ældre bopladsområde. Omkring 300 år senere genbrugte de magtfulde slægter i området højen til grave eller ofringer i sydsiden. Fundene bestod af smykker og redskaber af bronze og guld med samme eksklusive udtryk som genstandene fra Lusehøj.

Drengehøj. Assens kommune. Fredningsnummer: 38136. Læs mere om Lusehøj og de nærliggende storhøje på Kulturministeriets Fund og fortidsminder: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/5024/

Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee