Æbleskivestenen

Skåltegnene er den mest almindelige form for helleristninger, vi kender fra det danske område. Stensymbolerne, der er hakket ind i store sten og megalitters overflade, dateres sædvanligvis til den sidste del af yngre stenalder og bronzealderen. Deres betydning er stadig en gåde, men der tales ofte om sakral, ceremoniel og religiøs betydning i forbindelse med frugtbarhedskult og soldyrkelse.

Den formentlig største af de fynske sten med skåltegn findes i Gl. Hestehave øst for Svendborg på Sydfyn. Her finder man i et lille, cirkelformet anlæg en godt tre meter lang sten med mere end 80 skåltegn hugget i stenens overflade.

Det gådefulde skåltegn anses for at være et universelt symbol, der kan rumme mange betydninger. Men uanset hvordan man ser på det, besidder det en samlende, positiv kraft. Solen og frugtbarhed. Grundlagene for liv og bygdfolkets trivsel. Kvindens køn markeres på nogle helleristninger som et skåltegn mellem benene, mens mandlige figurer tydeligvis har et lem. Og ofte et sværd.

Bronzealderens religion var koncentreret omkring soldyrkelse og frugtbarhed – og gravlæggelserne omkring individet og slægten. Med højene markerede man, at området tilhørte en magtfuld og ressourcestærk slægt, der havde forbindelser langt ud i datidens Europa. Gravene viste status, betydningsfulde personer fik det bedste, de ejede med i graven, og i mosernes mørke vand blev nedlagt ofringer til naturguderne for at sikre god høst, krigs- og jagtlykke og skabe kontakt til de kræfter, der er større end mennesket.

Tingene skete ikke af sig selv. Solen skulle have hjælp af naturkræfterne på sin vej over himlen, ved vi fra helleristninger og Solvognen fundet i Trundholm mose i Odsherred. Om morgenen kommer der en fisk og trækker den op af havet, mens en hest hjælper solen op på himlen og henover sit højeste punkt ved middagstid. Om aftenen kommer slangen og trækker Solen tilbage ned i havet, hvor den sejler om natten for at blive trukket op på himlen igen næste morgen.

En sten som Æbleskivestenen har været fuld af frugtbarhed og naturkraft, og den var et stærkt samlingspunkt for de religiøse ceremonier, der er foregået i området omkring Halling skov og Gl. Hestehave op gennem bronzealderen. Det er oplagt at knytte stenen til det omfattende bronzealderlandskab der findes i Gammel Hestehave. Her er mere end 20 markante gravhøje bevarede og fredede – og der gjort en del fund, der fortæller os, at kysten omkring Svendborg var et regulært magtcentrum hele vejen gennem bronzealderen. Her har man haft kontakt til fjerne egne og handlet sig til rigdomme, kostbarheder og den attraktive bronze.

Området har ikke været intensivt opdyrket i nyere tid, så en del gravhøje findes stadig i området og selvom en del af højene gemmer sig i skoven og er temmelig tilgroede får man i den åbne plads midt i Gl. Hestehave en god fornemmelse af, hvordan bronzealderens højlandskab har set ud.

Æbleskivestenens anlæg

Stenen har været kendt længe og nævnes i Sehesteds “Fortidminder og Oldsager fra Egnen om Broholm” fra 1878. Siden er den gravet helt fri af jorden og ligger nu tæt på dens oprindelige placering i et lille cirkelformet anlæg beskyttet af bøgehække og en kreds af kværnsten fundet i området. Det lille cirkelformede anlæg, som stenen er placeret i blev bygget i 1875 og stenen blev fredet samme år. En tidlig fredning, når man tænker på, at jordfaste fortidsminder først blev fredet ved lov i 1937.

Æbleskivestenen er ikke den eneste sten med skåltegn i området. På den anden side af vejen, der fører mod øst mod Skårupøre, findes der i et restaureret stendiges vestlige del – 220 meter sydøst for Æbleskivestenen – endnu en sten med mange skåltegn. Den blev opdaget i 1983 og er placeret nederst i diget med skåltegnene lige over jordoverfalden ud til stien.

To andre sten med skåltegn var oprindeligt registreret ved Æbleskivestenen, men de er desværre forsvundet. Formentlig kløvet og hugget itu til brug i fundamentet på en gård eller anlæggelse af et vejforløb.

Andre teorier

Skåltegnenes tilknytning til frugtbarhed og religion har i sagens natur en bred betydning idet vi jo ikke med sikkerhed kan vide noget om Æbleskivestenens funktion. Gennem tiden er der kommet en del teorier om skåltegnenes betydning. Og mange af dem ganske fornuftige. Nogle af teorierne kigger ikke bare på skåltegnet, men også på omgivelserne for at finde ud af, hvad der er foregået. En teori lyder, at der er tale om en slags markører mellem bronzealderens beboelser. En anden knytter skålgruberne til det sakrale landskab med kultfester og ofringer – evt. i forbindelse med de ligeledes gådefulde kogestensgruber.

Andre igen påpeger, at skåltegnene kunne være stjernetegn, kværngruber for shamanens urter og maling, gruber til blus på stenen, en slags kalender eller offergruber knyttet til forskellige gravlæggelser.

“Æbleskivestenen” (Svendborg kommune, fredningsnummer: 411716) Find vej og læs mere på https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/9091/

Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee