Den omfattende dysse-, jættestue- og gravhøjsrydning i det danske landskab skyldes ikke udelukkende de enkelte jordejeres råderet over fortidsminderne indtil fredning af de jordfaste fortidsminder trådte i kraft ved lov i 1937.
I en periode fremskyndede staten ligefrem rydningen af fortidsminder. I en forordning om vejvæsnet i Danmark (af 13. december 1793) hedder det “Steen, Gruus, Jord og Sand, saa vel til de nye Landeveies Anlæg, som til Veienes Vedligeholdelse, maa tages, hvor samme nærmest ved Veien er at faae; og enhver Grundeier eller Bruger er pligtig at tilstede saadanne fornødne Materialers opgravning.” Hertil kommer de fortidsminder, der er blevet ødelagt for at give plads for mere landbrugsjord eller ophugget og kløvet for at give sten til bygninger, ledpæle, jernbaner, vejkister og småbroer.
Det kongelige Landhusholdningsselskab præmierede og tilskyndede endda rydninger af hindringer – som fx oldtidshøje – i landskabet, hvilket selvfølgelig harmonerede meget dårligt med den stigende bevidsthed omkring fortidsminder og kulturarv i 1800-tallet.
Selvom enkelte ildsjæle arbejdede både lokalt og nationalt på fredninger, stod var der ikke nødvendigvis megen respekt omkring de fortidsminder, som ikke overlevede takket være sagn og fortællinger om naturvætter, troldfolk og spøgeri knyttet til højene. Omvendt fortalte mange sagn om skatte i højene – hvilket havde rod i virkeligheden for mange gravhøje indeholdt rige gravgaver – og betød, at bonden meget vel kunne føle sig fristet til at stikke spaden i jorden.
På egnen omkring herregården Broholm på Sydøstfyn hed ildsjælen Niels Frederik Bernhard Sehested, der både fik indsamlet mange af de fund, der dukkede op af jorden, under bøndernes arbejde – og samtidig, med blandet held, opfordrede til fredning og bevarelse af egnens fortidsminder. Sehested var tilmed en dygtig arkæolog og forbilledligt kortlagde han minutiøst egnens fortidsminder og samlede og beskrev de mange fund, der kan ses i Broholms imponerende oldsagssamling. Den fineste privatsamling af oldtidsfund på Fyn.
I bogen “Fortidsminder og oldsager fra egnen om Broholm” fra 1878 beskriver Sehested 45 lokale dysser og megalitanlæg, der ikke alle har overlevet indtil fredningerne sikrede dem ved lov. En af megalitterne, der er overlevet, men i dag fremstår en smule anderledes end Sehested beskriver den i bogen, er et dysse- eller jættestuekammer på Vejstrup mark. Det medtagede fortidsminde, som Sehested beskriver som noget forstyrret af skattegravning, har en vældig smukt hvælvet dæksten med en flad underside. Lokaliteten blev fredet privat i 1800-tallet, men først tinglyst af staten i 1947.
Dyssens grundplan giver indtrykket af et polygonalt dyssekammer, men der kan meget vel være tale om østenden af et jættestuekammer, næsten helt ødelagt af rydning, kløvning og skattegravning. Der er bevaret en forholdsvis stor høj – cirka 14-15 meter i diameter – omkring kammeret. Pløjelaget omkring dyssen afslører flintskærver og sandstensfliser, der må have tilhørt højens tørmurskonstruktion.
På et tidspunkt efter Sehesteds beskrivelse af kammeret er der på østsiden etableret en udkløvet stenbænk på højen. Det er givetvis dejligt at sidde her om morgenen og skue ud over gården og se solen stå op over det Østfynske, men bænkens tilstedeværelse skæmmer helhedsindtrykket af fortidsmindet.
Det af Sehested beskrevne “Gravkammer” ligger i dyrket ager på Dybendalgårds jord lige nord for vejen mellem Elsehoved og Oure. Man kan kigge fra Elsehovedvej eller fint tilgå megalitten i de perioder, hvor marken ikke er under opdyrkning.
“Megalitkammer på Vejstrup mark” Fredningsnummer: 40185. Læs mere om dyssen på Fund og fortidsminder her: https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/7352/
Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee
Fynskefortidsminder.dk 