Kong Humbles Grav på det sydlige Langeland er uden tvivl øens mest kendte fortidsminde. I sommerhalvåret besøges stedet af tusinder af turister, hvis fantasi er pirret af langdyssens gådefulde navn. Hvem var denne Kong Humble? Og hvordan ser hans grav ud? Selv i vinterhalvåret, lavsæson for besøgende på øen, er stedet populært og man kan ikke nærme sig dyssen uden at møde hundeluftere, glade børnehavebørn og natur- og fortidsmindeinteresserede, der er kommet herud for at få vind i håret og stå ansigt til ansigt med oldtiden.
Faktisk hører Kong Humbles Grav til blandt landets allerflotteste langdysser – uanset om højen i et radioprogram var indstillet til prisen som Danmarks kedeligste seværdighed. Det 55 meter lange anlæg, der synes næsten bevaret i sin helhed, er omkranset af 77 store randsten samt et centralt kammer med tre bæresten, tærskelsten og en imponerende dæksten.
Ødelæggelsen var forberedt
Vi er heldige, at Kong Humbles grav står så komplet som den gør i dag. Dyssen blev opmålt, beskrevet og tegnet allerede i 1870’erne og igen i 1880’erne under den omfattende registrering af landets fortidsminder. Men fredet på den måde, vi kender det i dag, var den ikke, så stenhuggerne havde forståeligt nok svært ved at holde fingrene fra de store, smukke sten, der omkranser højen. I sydendens gavlsten kan man se borehuller til stenhuggerens krudtladninger. Man havde altså allerede forberedt langdyssens ødelæggelse, da det kom den navnkundige oldtidsinteresserede købmand Jens Winther fra Rudkøbing for øre, og i tide fik han standset yderligere ødelæggelse af anlægget, hvorfra der allerede var fjernet nogle sten i netop sydenden. Winther var kendt for sin store passion for oldsager og øens fortidsminder og blev helt naturligt også stifteren af Langelands Museum.
I dag ved vi at langdyssen er opført af øens tidlige bondekultur i yngre stenalder for omkring 5500 år siden. Et multifunktionsanlæg, der var centrum for de lokales religiøse ceremonier, kultiske aktiviteter og gravlæggelser af udvalgte dele af de døde. En slags relikviedyrkelse kan man forestille sig. Og ikke helt uvæsentligt har dyssen ligeledes markeret de lokale bønders ejerforhold til markerne og landet omkring den. Der er jo ingen grund til at dyrke jorden, hvis man ikke kunne vise sin ret til den. Og til markeringen af denne ret kommer dysserne ind i billedet.
Også i dag er Kong Humbles Grav omgivet af dyrket ager. Et smukt bølgende landskab nord for Humble kirke, der med sin iøjefaldende tilstedeværelse i landskabet markerer nutidens religiøse praksis. Ligesom langdyssen et samlingssted for dem, der søger kontakt til de kræfter, som er større end mennesket.
Den afsatte konge
Langdyssens størrelse og bevaringstilstand har helt oplagt affødt en del sagn og tiltrukket sig sagnfiguren Kong Humble. Det er et monument, der er en konge værdig. Det fortælles om “kongen”, som man i øvrigt ikke ved så meget om, at han blev valgt til konge i området, men blev afsat af sin bror og lokale stormænd fordi han simpelthen var for dum, uduelig, irriterende og doven til at være konge. Det viste sig at være en dårlig forretning for broderen var på mange måder værre og slog de lokale høvdinge ihjel for at undgå konkurrence. Humble derimod affandt sig med sin tilværelse som afsat, ydmyget konge. Krønikeskriveren Saxo skrev: – Han bar ellers den uret, der var overgået ham, med en sådan værdighed, at man ligefrem skulle tro, at han glædede sig over tabet af sin værdighed.
Det fortælles i øvrigt, at der i Kong Humbles Grav er begravet en guldkæde så lang, at den kan nå hele vejen rundt om Humble kirke. Et vandresagn, man kender fra mange egne af landet, og som har slået rod ved mange af vores oldtidsminder, men med lokal kulør og variationer. Og nu vi er ved de gode historier, så fandt man i begyndelsen af 1700-tallet ‘en benrad af en kæmpe’ under undersøgelse af dyssen på foranledning af herredsfoged Niels Hansen til Skovsbo. Fundet vakte opsigt idet det med al tydelighed viste, at der levede kæmper og jætter i fjerne tider, men glansen gik af historien da det senere viste sig, at knoglestykket stammede fra en ko.
Dyssen blev faktisk først fredet i 1910, så der har været rige muligheder for at tømme lokaliteten for sten og kløve dem til indbringende syldsten og ledpæle, men takket være folk som ildsjælen Jens Winther kan vi glæde os over, at vi den dag i dag kan besøge og beundre et af Langelands flotteste minder fra neolitisk tid.
“Kong Humbles Grav” Langeland kommune, Fredningsnummer: 44187. Læs mere om lokaliteten og find vej på https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/7692/
Kan du lide det, du læser?
Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på
Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee
Fynskefortidsminder.dk 