Det bølgende langelandske terræn med de karakteristiske hatbakker og den gode jord i lavningerne har været et attraktivt sted at bo i bondestenalderen. Det ved vi fra store koncentration af megalitanlæg – stendysser, jættestuer og gravkister – på netop Langeland. Som mange betragter som det mest megalitrigeste område i Danmark.
Med ejerskabet over jorden fulgte også behovet for at markere dette ejerskab over for fremmede og områdets øvrige bopladser. Det gjorde stenalderbønderne med med dysserne og jættestuerne, multifunktionsanlæg, der ligeledes blev anvendt som kult- og begravelsespladser gennem hele bondestenalderen. Og ofte i efterfølgende oldtidsperioder. De hellige steder forblev hellige i flere årtusinder herefter.
For bondestenalderfolket var megalitanlæggene regulære kraftcentre i samfundet. De var midtpunkt for den religiøse praksis, der gav stenaldermenneskets liv mening og retning. De findes langs hele den Langelandske højderyg, men faktisk også i de dele af Det sydfynske øhav, der i dag ligger under vand. Det sydfynske område har sænket sig gennem årtusinder, så mange gravhøjene og megalitanlæggene findes på havbunden. Her er oldtidsminderne gennem årtusinder blevet eroderet af havet, så gravgaver og oldsager skylles bort og i dag kan findes langs kysterne. Godt medtagede af vind, vejr og vand og somme tider langt derfra, hvor de oprindeligt blev nedlagt som ofre til forfædrene og de kræfter, der var større end mennesket.
Jættestuen Andemosehøj er opført for omkring 5000 år siden og blev undersøgt usagkyndigt omkring 1850, hvor registreringen af fortidsminderne i det danske landskab for alvor havde taget fart. De lokale, lodsejeren Hans Henrik Guldborg og regimentskirurg Toft fra Rudkøbing, der stod for de indledende “undersøgelser” noterede at jættestuen indeholdt “skeletter af en halv snes mennesker, der sad med ryggen mod væggen og benene tværs over kammeret”. Lignende beskrivelser findes fra andre jættestuer, men man antager med god grund, at der har været en god portion fantasi involveret i en sådan iagttagelse.
De oldsager, der blev fundet i kammeret, en tyknakket flintøkse med slebne bredsider, en hulslebet mejsel, fladehuggede dolke samt mejsler tildannet af okseben, blev indsendt til Nationalmuseet.
I 1887 blev den besøgt af Nationalmuseets arkæologer Henry Petersen, der stod for beskrivelse af stedet, samt A.P. Madsen, der tegnede og opmålte jættestuen, som på det tidspunkt var afgravet helt ind til selve kammerets bæresten. Og af passagens bæresten var kun det inderste par tilbage. Oprindeligt havde passagen – orienteret mod sydøst og oprindeligt 5-6 meter lang – været tildækket med dæksten og gået ud til højens randsten. Af hvilke, der ikke var nogen tilbage. Efter registreringen og undersøgelsen fulgte en egentlig fredning af stedet. Dog først i 1924.
Jættestuen har oprindeligt været dækket af en jordhøj med en underliggende stenpakning, der har fungeret som dræn, der skulle lede vandet bort og holde gravkammeret inde i højen tørt. Som nævnt er jorden omkring kammeret i dag bortgravet, så man kan studere konstruktionen uden at skulle krybe ind i kammeret, der kun er lidt over en meter højt. Selve kammeret er lidt over 6 meter langt og sat med 13 bæresten og fire store dæksten, der udgør jættestuens loft.
Købmand Jens Winther – der i 1900 havde stiftet Rudkøbing Museum, det senere Langeland Museum – indberettede i 1928 en nedskreden dæksten i kammert, hvorefter højen blev restaureret og stenene blev understøttet med jernbjælker. Yderligere restaureringer fulgte i 1947 og 1999, hvor bæresten blev sikret og højen tilført stabiliserende fyld udvendigt.
Jættestuen Andemosehøj – eller Annemosehøj som den hedder på nyere kort – ligger smukt på en højning øst for Lindelse nor. Stedet er offentlig tilgængelig fra Statenevej lige syd for 7 km stenen via trampesti gennem marken – parker i vejsiden. Adgang lettest i de perioder, hvor marken ikke er under opdyrkning.
Forslag til yderligere læsning: Svend Illum Hansen “Jættestuebyggerne”, Morten Gaustad “Fortidsminder på Langeland”, Jørgen Skaarup “Yngre stenalder på øerne syd for Fyn”.
Andemosehøj. Langelands kommune. Fredningsnummer: 431814. Læs mere om lokalitetens undersøgelseshistorie på Fund og fortidsminder her: https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/7783/
Fynskefortidsminder.dk 