Den idylliske Bjerrebydysse sydvest for Tullebølle på Langeland er et af øens flotte fortidsminder fra yngre stenalder. Det er en smuk og pittoresk lokalitet, hvor man både oplever stenalderbøndernes arkitektoniske formåen og den ødelæggelse af fortidsminderne, der næsten over alt er sket. Stenkamrenes monumentale placering i landskabet samt de store ege og bøgetræer på højen giver indtrykket af et klassisk “dansk” fortidsminde, men faktisk er der tale om en ret medtaget oldtidshøj. Husk på, at det du ser, blot er en ruin af det oprindelige anlæg.
Væk er de randsten, der for 5000 år siden omsluttede stedet, som både fungerede som markering af stenalderfolkets landbesiddelser, offerplads, kultisk centrum for bygden og gravlæggelse af de mest fremtrædende skikkelser i stenaldersamfundet.
Noget tyder på, at man som udgangspunkt ikke gravlagde hele mennesker i højen, men blot dele af dem. En slags relikviedyrkelse, der skulle sikre bygden mod fjender, samt sikre god jagt og høst i området. De døde, lyder teorien, blev bragt til en fælles kult- og samlingsplads for området – en såkaldt Sarupplads påkaldt efter et omfattende kultanlæg i Sarup nær Haarby på Vestfyn. Herfra blev særligt udvalgte dele af den døde bragt tilbage til dyssen og placeret i kammeret.
Langdyssens to stordyssekamre er polygonale med ødelagte passager mod sydlig, let østlig retning. Det vestligste kammer er temmelig molesteret og der ligger resterne af en kløvet dæksten mellem kammerets bevarede bæresten. Et stort træ vokser i kammeret, hvilket giver stedet en vis stemning, men på sigt betyder det blot yderligere ødelæggelser af højen. Det østlige kammer er toppet med to ret store dæksten, der holdes oppe af elleve bæresten. Den nordlige af dækstenene er pyntet med skåltegn, der måske stammer fra bronzealderen eller den sidste del af stenalderen. Vi ved det ikke med sikkerhed.
Anlægget, der fremstår ovalt, eroderet og afpløjet, måler 25×15 meter. Det blev registreret af Nationalmuseets Henry Petersen i 1875 – og opmålt samme år af J.J.E. Löffler. Først noget senere fulgte en fredning af selve anlægget. Der kendes ingen sikre fund fra stedet.
Der er offentlig adgang til Bjerrebydyssen hele året. Parkeringsplads ved vejen og skiltning ved selve dyssen.
Bjerrebydyssen. Fredningsnummer: 421813. Læs mere om stedets undersøgelseshistorie på https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/7601/
Fynskefortidsminder.dk 