Lusehøj

Vest for Voldtofte på Vestfyn finder man de store bronzealderhøje Buskehøj, Bohøj, Drengehøj og Lusehøj. De sidste rester af en stor højgruppe, formentlig på over tyve storhøje, der lå i området. De fleste af højene er fra bronzealderen, men enkelte dateres til yngre stenalder, så bosættelserne og gravlæggelserne i området har strukket sig over flere tusinder år.

At Lusehøj i dag fremstår flot og jævn skyldes ikke, at den er blevet skånet for gravplyndring og udjævning. Den smukke form kan vi takke arkæologerne for. Efter deres undersøgelser i 1970’erne har de fint lappet på højen og bragt den tilbage til det udseende, den har haft, da den først blev anlagt af Voldtoftefyrsterne, der regerede i området.

Højen er tidligt blevet undersøgt af den oldtidsinteresserede konge Frederik den 7. som tit holdt ferier i området og herved indsamlede oldsager til sin samling. Som man kan se på den nærliggende Drengehøj, der i dag har en særpræget numseform, gik den arkæologiske “metode” simpelthen ud på at grave en rende tværs gennem højen og herunder tømme den for indhold.

Frederik den 7. og hans folk fandt i bunden af Lusehøj en lille stenkiste med en rigmandsgrav. En bronzespand fra Centraleuropa var anvendt som gravurne og den dødes knogler var svøbt i linnedstof vævet af brændenældefibre. Af gravgaver havde fyrsten fået bjergkrystal, rav, bronze og guld. Hele herligheden var pakket ind i et koskind og placeret i stenkisten.

I 1973-75 blev Lusehøj undersøgt af Fyens Stiftsmuseum, og her dukkede endnu en rigmandsgrav op. Den indeholdt bronzebeslag fra en vogn, dele af en lur, dele af sværd og guldsmykker. Det hele ret medtaget efter en tur på ligbålet. Efterfølgende er Lusehøj blevet vurderet til at være blandt Nordens rigeste grave fra bronzealderen. Antallet af gravgaver viser, at her har boet og regeret bronzealderfyrster med en helt særlig status.

Under udgravningen i 70’erne fandt arkæologerne ud af, at Lusehøj var anlagt oven på fire andre småhøje fra ældre bronzealder. At høje med tiden udvides med flere gravlæggelser oven på den oprindelige er slet ikke usædvanligt, men vi ved ikke om det er en måde at vise respekt for tidligere slægtsled eller en magtdemonstration for at vise, hvem der havde vundet hævd over området.

Sydvestsiden af Lusehøj er endnu ikke udgravet, men er gemt til morgendagens arkæologer, der måske har andre metoder end skeer, pensker og skovle at undersøge oldtidsgravene med. Hvad den del af højen indeholder er derfor ind til videre overladt til fantasien. Og fantasien bliver virkelig sat i sving, når man besøger Lusehøj og de store gravhøje på Vestfyn.

Jorden omkring Voldtoftes høje bliver ved at kaste hemmeligheder og rigdomme af sig. I 2012 blev der udgravet en højtomt, Guldhøj, sydøst for Buskehøj. Guldhøj var i sin tid opført i ældre bronzealder – ca. 1100 før vor tidsregning – over en stenkiste med en mandsgrav. Pløjespor under højen viste, at højen var bygget på dyrket mark, som til gengæld var anlagt på et ældre bopladsområde. Omkring 300 år senere genbrugte man højen til grave eller ofringer i sydsiden. Fundene bestod af smykker og redskaber af bronze og guld med samme eksklusive udtryk som genstandene fra Lusehøj.

Lusehøj. Assens kommune. Fredningsnummer: 38138. Læs mere om Lusehøj og de nærliggende storhøje på Kulturministeriets Fund og fortidsminder: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/5019/

Kan du lide det, du læser? Støt Fynske fortidsminder på