Grisemosehøj

De vældige kampesten, der markerer langdyssen Grisemosehøj, ligger i en mærkværdigt tidslomme mellem by og land. Fortid og nutid. Omgivet af Ferritslevs parcelhuse på skråningen ned mod bybækken, der mod nord løber ud i Vindinge å.

Højen hørte til de tidlige Kancellifredninger, der fandt sted i årene mellem 1807 og 1811. De bevaringsværdige oldtidsminder blev indberettet, typisk af præster og godsejere, til Oldsagskommisionen – ”Den kongelige Commission for Oldsagers Opbevaring af 22. maj 1807” – der stod for arbejdet for fredninger rundt omkring i Danmark. Fortidsmindernes fredninger var frivillige – de blev først lovpligtige i 1937 – så mange steder blev der blev stadig lystigt pløjet, hakket, sprængt og trukket sten væk. God landbrugsjord var jo landmandens et og alt, så gravhøje og megalitanlæg blev brugt til at fylde vandhuller op og storstensgrave blev hugget i stykker og brugt til diger, broer, veje og husfundamenter. På Grisemosehøj kan man se to store randsten, der er kløvede, men af uvisse årsager aldrig kørt bort.

Selve langdyssen er ryddet og plyndret i ældre tid, så man ved ikke, hvad den har indeholdt af oldsager og i hvilke perioder, der er placeret gravlæggelser og placeret offergaver i den. Meget af jordfylden inden for randstenene er også forsvundet i de 5000 år der er gået siden graven blev anlagt af stenalderbønderne, der ud over gravlæggelser også brugte storstensgravene til kultiske formål. Her ofrede man til forfædrenes ånder, hvilket sikrede velstand og fede år fremover.

Grisemosehøj, der med sine 29 meters længde hører til det fynske områdes mellemstore langdysser, blev allerede frivilligt fredet i 1810, men egentlig kom der først en rigtig fredning i stand i 1890, da langdyssen fik en FM-sten placeret ved højen. Nu var der ingen tvivl om, at det fredede minde var kulturarv, som hverken måtte ødelægges eller hentes sten eller jord fra. Det var, både for de besøgende og lokale, et monument, der skulle bevares for eftertiden.

langdyssen, der ligger præcis midt i det, der for 5500 år siden var et af de mest markante og væsentlige fynske indlandsdysselandskaber, fremstår ganske imponerende, men faktisk er det en beskeden størrelse sammenlignet med nogle af de langdysser, der lå i området, indtil de blev ryddet i løbet af 1800-tallet.
 
Knap fire kilometer nordvest for Grisemosehøj lå ved Ibjerg to parallelle dysser på hver 100 meters længde – ryddet og ødelagt i 1800-tallet. Blot tre kilometer syd for Grisemosehøj, ved landsbyen Herrested, lå også en knap 100 meter lang dysse – sløjfet i starten af dette århundrede. Ved Lindeskov, syv kilometer syd for Grisemosehøj, kan man se landets næstlængste dysseanlæg på hele 168 meter. Den var oprindeligt længere, men anlæggelsen af jernbanen mellem Ørbæk og Ringe hakkede sydenden af dyssen.
 

Grisemosehøj langdysse. Faaborg-Midtfyn kommune. Fredningsnummer: 37178. Læs mere om fortidsmindet på Kulturministeriets Fund og Fortidsminder: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/6750/

Kan du lide det, du læser? Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee

Buy Me A Coffee

Skriv en kommentar