På toppen af bakkedraget over Dyreborg på det sydøstlige Horneland kan man opleve nogle af områdets flotteste storstensgrave fra bondestenalderen. Inden for et område på blot en kilometer fra Knoldsborg er ikke mindre end otte jættestuer og stendysser bevarede. Den mest monumentale af gravene, der er opført for omkring 5500 år siden, er jættestueruinen i granplantagen.
Det imponerende megalitanlæg er tilgængelig ad trampesti, hvis man følger viserpælene, der fører til stedet. Fremme i plantagen med de små juletræer møder man en storstensgrav anlagt af områdets stenalderbønder. Det er et aflangt, ovalt gravkammer dækket af tre vældige sten, der nok vejer mellem 10-15 ton stykket. Det er svært at sige, hvor passagen til graven har været, da meget har ændret sig på de fem årtusinder, der er gået siden vore forfædre byggede graven til deres døde, men en mulig passage antydes i sydøst, hvilket stemmer meget godt over ens med den generelle placering af passagen i jættestuerne.
Oprindeligt har der været græstørv, jord og en vandafvisende stenpakning over kammeret og en krans af store sten uden om højen. Her kunne stenalderbønderne ofre til forfædrene og sikre slægten gode år fremover. Jættestuen var altså meget mere end et gravkammer for de døde eller dele af dem. Den var en slags tempel og samlingspunkt for den unge landbrugskultur.
Der er bevaret omkring 400 jættestuer i det danske område, og mange af dem er rene ruiner. De fleste steder er højene udgravede, enten for at kløve de store sten, der blev brugt til konstruktionen, eller udplyndre dem for oldsager, der kunne være en indbringende forretning i 1800-tallet, hvor interessen for vores forfædre for alvor blomstrede. Enkelte af højene, har stået forbavsende godt mod tidens gnavende tand og står den dag i dag – ikke mindst takket være dygtige arkæologers restaureringer – som da de blev opført. Ofte skete der det, at jord fra omgivelserne i løbet af de tusinder af år, der gik siden opførslen, skred ind i kammeret, hvilket stabiliserede stenene og så at sige frøs fortidsmindet i tid.
Siden hen, under arkæologiske undersøgelser, restaureringer eller gravrøvernes hensynsløse plyndringer, blev kamrene tømt for jord, og fortidsmindet gik dermed ind i en ny fase, hvor, selvom højene i dag er fredede, også er sårbare. Fortidsminderne kræver vedligehold, pleje og løbende restaureringer for at kunne besøges og invitere de nysgerrige tæt på vores oldtid. Det er en kulturarv, der i høj grad forpligter os til at tage hånd over de spor, vores forfædre har efterladt sig i landskabet.
I dag er både krans af randsten og jordhøj, der dækkede jættestuen da den blev konstrueret for omkring 5000 år siden, væk, men den afdækkede høj ser ikke desto mindre meget storslået ud – og man får et godt indtryk af, hvor dygtige håndværkere stenalderfolket var og hvor mange ressourcer de var villige til at bruge, når deres tanker om døden, landbruget og verden skulle føres ud i livet.
Den er registreret af Nationalmuseet i 1886 og fredet i 1892 af Kammerherre og Hofjægermester P.C. Greve Bille-Brahe-Selby til Brahesminde.
Knoldsborg jættestue. Faaborg-Midtfyn kommune. Fredningsnummer: 401436. Se fortidsmindet på Kulturstyrelsens “Fund og fortidsminder” her: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/8235/
Kan du lide det, du læser? Støt Fynske fortidsminder og hold siden reklamefri på Mobilepay 4471NK eller By Me a Coffee
Fynskefortidsminder.dk 